Finans Impact

KÆRE LÆSER

Det er tid til et opgør med urealistiske klimamål.

Det var budskabet fra klimaminister Lars Aagaard, da jeg forleden besøgte ham i hjørnekontoret på Holmens Kanal til en uddybende snak om, hvordan Danmark skal bidrage til udbygningen af vedvarende energi i et kriseramt marked.

Sikkert er det, at ministeren ikke kommer i nærheden af at indfri de mål, som han selv var med til at sætte i forbindelse med den store havvindaftale i 2023. Dengang ville man op på mindst 12,7 gigawatt dansk havvind i 2030. Nu erkender Lars Aagaard, at vi ikke når mere end de 3,7 GW, der står der i forvejen eller er under opførsel.

Heller ikke de store aftaler med andre Nordsø-lande, kommer Danmark til at leve op til. Målsætningen om en firedobling af sol og vind på land tror ministeren heller ikke på. Og de tidligere udmeldte ambitioner for brint og Power-to-X er helt uden for rækkevidde.

»Man kan godt kalde det et nederlag. Men man kan også kalde det ledelse,« siger Lars Aagaard om de missede mål og den nye linje.

Men hvordan kunne man dog ramme så skævt?

Ja, faktum er jo, at priserne på havvind er braget i vejret på grund af høje renter og prisstigninger. Den vedvarende energi på land er også ramt. Og grøn brint er bare meget dyrere end det fossile alternativ.

Det er en svær situation, når Europas konkurrencekraft samtidig er presset, og viljen til at betale ekstra for det grønne er faldende.

Derfor er statsstøtte ifølge Lars Aagaard den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig, at udbygningen sker. Det er regeringen klar til at åbne for. Men kun til at bygge de havvindparker, som skal bruges til at forsyne Danmarks egne borgere og virksomheder.

Nogle vil opfatte udmeldingen som et klimasvigt. Andre vil se det som et tiltrængt realitetstjek fra landets politiske klimachef.

Og et af de helt store spørgsmål er nu, om de tunge erhvervsledere kommer til at gøre som Lars Aagaard.

Det er trods alt virksomhederne, der står for langt de største udledninger af CO₂, så når det handler om at bremse klimakatastroferne, er erhvervsledernes beslutninger afgørende.

Mange af dem vil stå i et dilemma. Priserne på grønne løsninger bliver dyrere, og samtidig kæmper de med konkurrencekraften.

Forleden skrev vi på Finans om en ny analyse fra den internationale klimadata-organisation Carbon Disclosure Project med en opsigtsvækkende konklusion: 51 pct. af de danske virksomheder, der har sat et frivilligt klimamål, har kurs mod at misse det.

Fører det så til, at virksomhederne ligesom Lars Aagaard afblæser målene og justerer kompasset? Ja, det bliver vi klogere på, når mange af de store børsnoterede selskaber i de kommende uger rapporterer på bæredygtighed i forbindelse med deres årsrapporter.

Vi lover at følge med på Finans, hvor vi samler artiklerne i serien: Topchefernes dilemma: Holder klimaløfterne, når krisen kradser?

Som altid i dette ugentlige klimanyhedsbrev har jeg samlet en lille buket af ugens vigtige klimahistorier på Finans. God læselyst.

Nyheder

Danmarks 2030-mål hænger i en tynd tråd: Strammere krav kan ramme industrien
Der er ca. 80 pct. sandsynlighed for, at Danmark misser klimamålet for 2030, hvis ikke regeringen strammer grebet yderligere. Det konkluderer tænketanken Concito i en ny analyse, som fremhæver særligt store usikkerheder inden for landbruget, CO2-lagring og de danske raffinaderier.

Vejen er banet for en grøn brintfabrik til 15 milliarder
Hvis alt går som planlagt, kan MorGen Energy inden for 12 måneder skyde gang i en kæmpe brintfabrik i Esbjerg. Det er ifølge selskabet selv realistisk efter fredagens udmelding om, at staten vil skyde flere penge i et brintrør til Esbjerg. Ved samme lejlighed åbnede regeringen op for statsstøtte til havvind.

Investorer reagerer på Nippers afgang: »Han trådte til lige ved foden af Alpe d’Huez«
Fredag landede en bombe i den grønne del af dansk erhvervsliv, da Ørsted meldte ud, at Mads Nipper er færdig som topchef. Ifølge flere investorer og analytikere blev lunten antændt for to år siden, da selskabets første amerikanske milliardnedskrivninger kom frem. De håber nu, at den nyudnævnte adm. direktør Rasmus Errboe kan skabe et nyt perspektiv for virksomheden.

Ugens klimatal

24

Så mange af januars 31 dage slog rekorden, som den varmeste af sin slags nogensinde, oplyser EU’s klimatjeneste Copernicus ifølge DR.