Finans Impact

Ønsker du at modtage Finans Impact nyhedsbrevet i din indbakke hver onsdag, så kan du tilmelde dig her.

KÆRE LÆSER

Klimadebatten har ændret sig. Det står ret klart for mig, efter nogle dage på Folkemødet, hvor stribevis af toneangivende aktører tropper op for at diskutere tidens vigtigste emner.

Klima fylder altid meget i debatterne på Bornholm. Det gjorde det også i år, men diskussionen mellem investorer, industrifolk og politikere handler ikke længere bare om, hvordan vi får mere fart på. Nu er spørgsmålet, om den grønne omstilling er aflyst? Og hvordan vi holder fast i klimakampen midt i en krisetid, hvor forsvaret løber med overskrifterne - og rigtig mange penge.

Den positive analyse er, at den geopolitiske usikkerhed kan skubbe den grønne omstilling fremad, fordi billig grøn strøm både rimer på forsyningssikkerhed og konkurrencekraft i Europa.

»Den grønne omstilling er ikke afblæst - men den har skiftet navn,« sagde Danske Banks investeringsdirektør Thomas Otbo, da jeg interviewede ham i en gårdhave i Allinge på Bornholm.

Udfordringen er, at Thomas Otbo og alle de andre private investorer kun finder milliarderne frem til at finansiere den grønne omstilling, hvis investeringskunderne har udsigt til det samme afkast, som man kan opnå på alle mulige andre investeringer. For ellers er det investeringskunderne, der kommer til at betale regningen.

Argumentet er velkendt. Og forståeligt. Det står ligefrem i loven, at investorerne skal jagte det højest mulige afkast til kunderne.

Men spørgsmålet er, om vi overser noget. For der er jo også en omkostning ved at holde igen med investeringerne. Jo langsommere omstillingen går, jo større bliver regningen til at rydde op efter klimaskaderne.

Det er blevet sagt og skrevet mange gange, men forleden var jeg alligevel ved at få kaffen galt i halsen, da jeg fandt en analyse fra investeringsselskabet bag den norske oliefond.

Analysen er faktisk næsten et halvt år gammel, og det kommer totalt bag på mig, at dette alarmerende opråb er gået under radaren.

Godt nok gemmer konklusionen sig på side 28 i en temmelig langhåret rapport. Men det kommer trods alt fra verdens største statslige investeringsfond med over 9.000 selskaber i porteføljen.

Analysen afdækker, hvad det kommer til at betyde for værdien af oliefondens egne investeringer, hvis vi rammer en global temperaturstigning på de ca. 3 grader, som vi har kurs mod lige nu. Og det er beregnet ud fra en ny bottom-up-metode, som oliefonden finder mere retvisende.

Resultatet er mildt sagt opsigtsvækkende.

Det forventede tab fra fysiske klimarisici, der dækker over omkostningerne til at håndtere de fysiske skader fra klimakatastrofer og andre konsekvenser af den globale opvarmning, er nemlig langt højere end tidligere antaget.

Med den nye beregningsmetode løber tabet i gennemsnit op i 19 pct. af værdien af oliefondens amerikanske aktieinvesteringer. Til sammenligning er det beregnede værditab kun 2 pct., når man regner efter den gængse metode.

Oliefondens egen fortolkning af tallene er, at de økonomiske konsekvenser af fysiske klimarisici »kan være alvorligt undervurderet.«

Analysen påpeger videre, at omkostningerne til håndtering af klimaskader kan accelerere »på en ikke-lineær måde på grund af forskellige tipping points«, medmindre den globale CO₂-udledning meget snart topper og falder betydeligt.

Nu er det bare en af mange fremtidsberegninger, men hvis prisen for en langsom grøn omstilling er op mod 10 gange højere end tidligere estimeret, så må det alt andet lige skubbe gevaldigt til argumentet om at investere mere målrettet i grøn omstilling.

Oliefonden har selv taget fat og for få uger siden fremlagt en handlingsplan, der bl.a. stiller markant skærpede krav til klimahandlingsplanerne i deres mange porteføljeselskaber. Mens EU trækker krav om klimarapportering tilbage, skruer oliefonden således op.

Fremover skal virksomhederne således forpligte sig til at nulstille udledningerne inden 2050 og sætte videnskabeligt baserede klimamål på både kort og lang sigt.

Spørgsmålet er, om andre investorer følger trop. For har investorerne overhovedet råd til at afvente politikernes klimatiltag, hvis de tager de langsigtede briller på?

I hvert fald er alarmklokken fra den norske oliefond en påmindelse om, at klimanøl har en pris. Og at den grønne omstilling ikke kun handler om forsyningssikkerhed og konkurrencekraft på den kortere bane.

Danske Banks investeringsdirektør Thomas Otbo. Foto: Thomas Lekfeldt

Ud over dybe og vigtige snakke om den grønne omstilling i en krisetid har ugen bl.a. også budt på et markant fremskridt for regenerativt landbrug. Herunder har du som altid tre af ugens vigtigste klimahistorier fra Finans.

Nyheder

Carlsberg-topchef vender ryggen til det konventionelle landbrug
Carlsberg lancerer nu den første danske regenerative øl og 30-dobler indkøbet af bygmalt, der er produceret efter langt mere bæredygtige principper. Det betyder, at ca. 40 pct. af Carlsberg Danmarks årlige forbrug af bygmalt til næste år skal komme fra regenerativt dyrkede afgrøder.

Nyt forslag vil gøre det dramatisk meget dyrere at få dækket skader
Reglerne for stormfloder skal ændres – og især hvad det fremover skal koste at være dækket, mener forsikringsbranchen. Et nyt udspil lægger op til en prisstigning på flere tusinde procent. Erhvervsministeren afviser ikke at ændre reglerne.

Havvind-farce kritiseres: Kan være på kant med god forvaltningsskik
En lang række ansøgninger i den omstridte åben dør-ordning skulle behandles på ny, efter virksomheder fik medhold i Energiklagenævnet. Men et år senere har selskaberne stadig ikke fået svar. Det får en professor til at rette hård kritik mod myndighederne.

Ugens klimatal

430

parts per million CO₂ i atmosfæren. Det er den skelsættende grænse, der med stor sandsynlighed første gang krydses i maj måned 2025, skriver Klimamonitor.