Energinet sendte misvisende forsinkelser i trykken - og det er det mindste problem

KÆRE LÆSER

Da Energinet præsenterede sit store Årsmagasin 2025, lagde ledelsen selv kortene på bordet. En gennemgang af 174 elnetprojekter havde vist, at »98 ikke længere kunne holde de oprindelige tidsplaner.«

Ærlig og åben kommunikation, kunne man mene. Problemet var bare, at oplysningen ikke var korrekt.

Det står klart, efter jeg sammen med min kollega Peter Thomsen har dykket ned i forholdene omkring Energinet og monopolselskabets mange forsinkelser med udbygningen af elnettet.

Ved indgangen til 2025 var det nemlig 141 ud af 179 projekter, der var forsinket. Altså fire ud af fem projekter. Det er langt flere end de 98 projekter, som Energinet fremhæver i årsrapporten, og som også var omdrejningspunktet, da Lars Aagaard i maj var ved at miste sin ministerpost efter Zetlands afsløring om tilbageholdte oplysninger.

Overfor Finans indrømmer Energinet fejlen i årsmagasinet. Der er tale om en sproglig fejl, lyder det. Der skulle i stedet have stået, at de 98 projekter var ramt af nye forsinkelser på baggrund af ændrede tidsprognoser.

Således holder Energinet fast i, at det var tallet med de 98 forsinkelser, de ønskede at kommunikere til offentligheden. Og i det lys kan det betragtes som en mindre fejl, at en misvisende formulering røg i trykken.

Men hvorfor var det, at Energinet ikke på noget tidspunkt i løbet af forårets mediestorm valgte at fortælle omverdenen, at tidsplanerne samlet set var skredet for fire ud af fem projekter? Det er der en del aktører omkring Energinet, der undrer sig over.

Ifølge Energinets driftsdirektør Søren Dupont Kristensen er forklaringen, at Energinet ikke opfattede, at der skulle være interesse for omfanget af selskabets forsinkelser.

»Jeg oplevede i særlig grad en interesse om håndteringen af kommunikationen,« udtaler driftsdirektør Søren Dupont Kristensen i dagens artikel. Han henviser også til, at Energinet flere uger efter mediestormen i en pressemeddelelse oplyste, at 73 pct. af projekterne var forsinket.

I bedste fald er kommunikationen mudret. Og det er da også det mindste problem.

For bag de svært gennemskuelige tal og opgørelser er der en historie om et statsejet monopolselskab, der har ladet problemerne eskalere over flere år. To professorer havde svært ved at tro deres egne øjne, da Finans præsenterede dem for de nye tal, som vi har fået aktindsigt i.

»Det burde ikke kunne ske, at der ikke er overblik over forsinkelserne,« siger Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet.

»Topledelsen i Energinet har klart et ansvar for dette,« lyder det fra Bent Greve på RUC.

På baggrund af en række aktindsigter kan vi altså konstatere, at der både er fejl i kommunikationen og store udfordringer med projektstyringen i Energinet. Og det kommer altså i slipstrømmen på forårets store sag om pressemeddelelsen, der blev gemt væk.

Man må efterhånden spørge sig selv, hvorfor der er så meget, der sejler i Energinet?

Det vil vi i hvert fald forsøge at gøre Finans’ læsere meget klogere på i de kommende uger. Vi håber, du vil læse med.

Foto: Thomas Lekfeldt

Indtil vi er klar med nye historier om forholdene i Energinet, kan du passende slå et smut forbi tre andre vigtige klimahistorier fra den forgangne uge. Du har overblikket her:

Nyheder

Danske Bank giver plads til udskældte oliegiganter i grønt kursskifte
Selv om Danske Bank har indført en ny hård linje over for fossile selskaber, fortsætter banken investeringerne i tre store oliegiganter. Det er, selv om de tre selskaber TotalEnergies, BP og ENI beskyldes for at modarbejde FN’s klimamål ved at fortsætte jagten på nye olie- og gasfelter.
Det møder hård kritik fra en professor og flere NGO’er, der mener, at bankens politik er utroværdig.

Mens Ørsted lider: Vestas har pludselig medvind i USA
Mens Ørsted-aktien er styrtdykket, ligger Vestas-aktien på et højere niveau end før Donald Trumps indsættelse. Ifølge en aktieanalytiker er det udtryk for, at landvind har langt bedre fremtidsudsigter end havvind i USA. Senest har en teknisk specifikation fra skattemyndighederne understreget, at landvind kommer til at spille en stor rolle i udbygningen af den amerikanske elektricitetsforsyning frem mod 2030.

Falder drastisk: Sydeuropæisk hedebølge får flere til at fravælge traditionel ferieform
Selv italienerne skrotter de hvide sandstrande til fordel for køligere klima i bjergene. Sydeuropas hedebølger er godt i gang med at forandre måden, vi rejser på, mener turismeforsker.

Ugens klimatal

30

Så mange grader nåede temperaturen op på nord for polarcirklen i løbet af sommeren. En usædvanlig høj temperatur, der fik rensdyr til at bruge tunneler til at søge ly i skyggen, skriver DR.