Finans Impact

KÆRE LÆSER

Det var med en ubekymret mine og lette skridt, at energiminister Lars Aagaard (M) tirsdag eftermiddag forlod lokale 1-133 på Christiansborg.

Bag sig havde han efterladt et timelangt samråd om forsinkelser i det statsejede monopolselskab Energinet. Vel at mærke forsinkelser, der - som vi på Finans har afsløret i en række artikler - spredte sig til omkring tre ud af fire projekter, uden Folketinget fik besked.

Dette er det ugentlige nyhedsbrev fra Finans’ klimaredaktør. Du kan abonnere her

Tirsdag forsvarede ministeren sig med tekniske forklaringer om komplekse og uigennemskuelige opgørelsesmetoder. Han lænede sig op ad ministeriets vurdering af, at der ikke var pligt til at orientere Folketinget om de samlede forsinkelser på Energinets udbygning af elnettet. Og oppositionens ordførere forlod lokale 1-133 endnu mere frustrerede, end de var, da de ankom.

Slaget om de tilbageholdte tal er dog kun ét af mange lag i sagen om Energinet.

I de mange danske virksomheder, der står klar til at rykke på den grønne omstilling, er det langt vigtigere, at politikerne hurtigst muligt får Energinet op i omdrejninger, så elnettet bliver klar til at håndtere grøn strøm i kæmpestore mængder.

Hvordan det skal ske, har ministeren stadig ikke givet klart svar på.

Lad mig derfor lige minde om, hvad der er på spil.

Vi er nemlig havnet i en situation, hvor den grønne omstilling er gået i stå. Producenterne af vedvarende energi tør ikke bygge nye anlæg, fordi der ikke er tilstrækkelig efterspørgsel på den grønne strøm.

Men når danske virksomheder gør klar til at skifte fossil energi ud med grøn strøm - og dermed øge efterspørgslen - oplever mange, at de må vente op til 10 år, før Energinet kan få etableret elforbindelsen.

Sådan lyder meldingen f.eks. fra Esbjerg i en artikel, som vi har publiceret på Finans her til morgen.

I samme artikel forklarer Energinet, at de har kendskab til projekter i Esbjergområdet med en samlet efterspørgsel på 10 gigawatt elkapacitet. Det er altså mere end hele Danmarks elforbrug, og det er rigeligt at sætte gang i udbygningen af vedvarende energi i den helt store skala.

Så her er der altså en nøgle til at få omstillingen genstartet.

Virksomhederne vil gerne. Projekterne er i pipeline. Men det kræver altså, at regeringen og Energinet er villige til at påtage sig en risiko og udbygge det elnet, der er forudsætningen for det hele.

Forresten ...

Samrådet om Energinet fandt sted præcis et år efter den dagsordenstyrende Draghi-rapport så dagens lys i september sidste år.

Det var den, der gjorde det klart, at EU er sendt til tælling af manglende konkurrencekraft, og som bl.a. udpeger udrulningen af grøn strøm som et afgørende værktøj til at få Europa tilbage i kampen med Kina og USA.

Måske skulle Lars Aagaard og Energinets ledelse lige genlæse den del, der handler om udbygning af elnettet. For som Mario Draghi skrev for et år siden:

»Hvis der er ét horisontalt område i energisektoren, hvis betydning ikke kan overvurderes, er det EU’s energinet.«

Ugen har naturligvis også budt på andre klimahistorier end dem, der handler om Energinet. Her er tre relevante sager fra mig og mine kolleger på Finans.

Nyheder

Ørsted og CIP i sigtekornet: Trump har igangsat en totalkrig mod havvind
Trump-administrationen har på det seneste fundet hidtil usete våben frem i forsøget på at stoppe havvind. I sidste uge fik det så Ørsted til at svare igen ved at sagsøge Trump-administrationen. En ekspert mener, at både Ørsted og CIP står midt i præsidentens sigtekorn. »Trump-administrationen har iværksat en totalkrig mod havvind i et omfang, som ingen havde forudset,« lyder det.

Nyt greb i kampen for havvind: »Lykkes vi med det, kan vi se frem mod elpriser, der er 40 pct. lavere«
En ny trepartsaftale mellem energiproducenter, elforbrugere og regeringer skal bruges til at få gang i udbygningen af europæisk havvind. Rigtig meget havvind. Det er meldingen fra den danske energi- og boligkommissær, Dan Jørgensen (S), der får stor opbakning fra Dansk Industri. Erhvervsorganisationen har regnet sig frem til, at elprisen i Danmark falder med 38 pct. i 2040, hvis man får fart på udbygningen af vedvarende energi.

»Ude af trit med Nordeas samfundsansvar«: Storbank får kritik for olieinvestering
Mens næsten samtlige danske banker og pensionsselskaber i årevis har ekskluderet det udskældte amerikanske olieselskab Exxon, fortsætter Nordea med at investere i selskabet. Den amerikanske oliegigant får jævnligt kritik for sin massive udvinding af olie, gas og det udskældte tjæresand. Derfor møder Nordea hård kritik for at fastholde en investering på flere hundrede millioner.

Ugens klimatal

16,6

Så mange grader var den gennemsnitlige lufttemperatur ved jordoverfladen i august. Det er den tredjevarmeste august nogensinde ifølge EU’s klimatjeneste, Copernicus.