Fortsæt til indhold

Finans Impact

Dagligt nyhedsbrev fra COP30: Derfor er Finans rejst til Amazonas

Finans Klima

KÆRE LÆSER

Kufferten er pakket, solcremen er indkøbt og klima-ja-hatten er støvet af.

For selv om bagtæppet er dystert, så er det i løbet af den næste halvanden uge, at verdens ledere har en unik mulighed for at sætte Donald Trump og andre indædte klimamodstandere på plads.

Dette storpolitiske klimaslag skal Finans’ læsere selvfølgelig kunne følge med i på tætteste hold. Det er hamrende vigtigt for virksomheder og investorer, der skal finde vej i et geopolitisk stormvejr, og derfor er jeg netop nu på vej til Amazonas, hvor klimatopmødet COP30 er i fuld gang.

I den anledning skruer jeg også op for kadencen på dette nyhedsbrev. Frem til finalen på COP30 om ni dage vil Finans Impact således udkomme dagligt. Og du kan få nyhedsbrevet ganske gratis via LinkedIn eller på Finans.dk.

For mit vedkommende er det sjette gang, jeg skal dække et af FN’s klimatopmøder, og jeg må indrømme, at ja-hatten har været ekstraordinært svær at støve af denne gang.

Ikke fordi der er en eller anden stor aftale eller ny målsætning, som død og pine skal forhandles på plads. Sådan er det nemlig ikke denne gang.

Men der er bare en stemning af, at det internationale klimadiplomati risikerer at brænde sammen i Amazonas. Simpelthen fordi Trumps bøllemetoder, Putins krig og investorernes grønne uvending gør det svært at samles om et modsvar.

Lad mig lige fremhæve tre ting, som jeg kommer til at holde særligt øje med.

  1. Det helt overordnede spørgsmål bliver, hvordan de politiske ledere vil lukke gabet til det globale klimamål, man blev enige om i Parisaftalen for 10 år siden.
    COP30 er nemlig et af de få klimatopmøder, hvor alle lande skal troppe op med nye nationale klimamål. Det er tredje gang, de er blevet bedt om at hæve ambitionerne. Men verden er stadig ikke i nærheden af de 1,5-2,0 grader, man har aftalt. Hvis ikke man finder et fælles svar på det, vil det blive set som en falliterklæring for den globale klimakamp.
  2. Den store joker under COP30 er Donald Trump. Ja, godt nok har han trukket USA ud af Parisaftalen, men mange frygter, at hans forhandlere alligevel vil troppe op og sabotere COP30 med trusler om straftold og sanktioner. Det var nemlig præcis, hvad der skete for få uger siden, da USA fik stoppet en global klimaaftale for skibsfarten.
    Den brasilianske præsident Lula varslede forleden i sin åbningstale på COP30, at han vil have en køreplan for udfasning af olie og gas. Det er næppe noget, som Donald Trump har tænkt sig stiltiende at acceptere.
  3. Håbet for COP30 hænger i høj grad på Kina og EU. Med USA ude af ligningen er det dem, der har musklerne til at føre an. De to supermagter har da også allerede lagt an til et styrket samarbejde, men det er en vej fyldt med dilemmaer.
    Som jeg har beskrevet i de seneste dage, er der en stor bekymring for at komme tættere på kineserne, der i forvejen presser Europas grønne spydspidser til det yderste med deres massive satsning på klimateknologi.
    Den danske klimaminister Lars Aagaard (M) er både begejstret og bekymret. Han er klar til at styrke samarbejdet med Kina, men »hvis vi går naivt til det, bliver vi smadret,« sagde han, da jeg snakkede med ham forleden.

Dermed er scenen sat for et drama, der kan blive et definerende øjeblik for klimakampen.

Den gode nyhed er, at den grønne omstilling nok skal fortsætte, selv om forhandlingerne kollapser i Amazonas. Der er masser af ildsjæle og frontløbere, der nok skal få ting til at ske. Men det bliver altså i et noget langsommere tempo, hvis det skal være op til private investorer og visionære erhvervsfolk at fikse den globale klimatrussel.

Inden der går alt for meget COP30 i den, er det værd at zoome ind på Danmarks egne klimakvaler. Det har vi nemlig skrevet en hel del om på Finans i den forgangne uge. Se bare her:

Nyheder

Advarsler om nyt dansk havvindkollaps: Regeringen hæver støtten og udskyder park
Statsstøtten til to af de tre kommende danske havvindparker er blevet markant forbedret. Det sker efter advarsler om endnu et flop, oplyser klimaminister Lars Aagaard (M) til Finans. Sidste år led han et stort politisk nederlag, da Danmarkshistoriens største havvindudbud endte uden bud, og det vil man nu ikke risikere igen. Pengene tages fra den tredje park, der dermed hænger i en tynd tråd.

Det er nøglen til Danmarks forsyningssikkerhed: Nu rykker industrien på den grønne strøm
Industrien er blevet beskyldt for at stå i stampe, når det kommer til at udskifte fossil energi med grøn strøm. Men nu viser helt nye tal, at landets største elkunder pludselig har sat fart på elektrificeringen. Det er bl.a. et resultat af Ruslands invasion af Ukraine, som har fået industrien til at søge mod strøm, lyder det fra netselskab, som melder om historisk travlhed.

»En hidtil skjult barriere«: Energinets kvaler skaber tvivl om klimamål
Forsinkelserne i Energinet har udviklet sig til et problematisk blindt punkt, der kan få ukendte konsekvenser for Danmarks klimamål. To eksperter efterlyser en udredning af, hvad det samlede efterslæb i Energinet kan få af konsekvenser for den danske elektrificering og klimamål.

Ugens klimatal

25

pct. af alle nye biler i 2025 forventes at være elbiler. Det konkluderer Det Internationale Energiagentur (IEA) i en World Energy Outlook 2025, der er udkommet onsdag morgen.