Finans Impact
Slaget om atomkraft skaber usædvanlig splittelse i dansk erhvervsliv
KÆRE LÆSER
Det blev så ugen, hvor landets største og mest magtfulde erhvervsorganisation stemplede ind i kampen for atomkraft i Danmark. Og ikke bare sådan lidt halvhjertet.
Dansk Industri (DI) har fået så meget tro på atomkraft, at vicedirektør Troels Ranis pludselig troppede op på min Facebook-side i et reel, hvor han står med sandt- eller falskskilte og taler atomkraftens sag.
»CO2-fri a-kraft er afgørende for klimaomstillingen. Vi kan ikke undvære atomkraft, og det er ren energi,« siger Troels Ranis blandt andet.
Ovenstående budskab vil de fleste nok bakke op om, når det handler om den internationale bane. For eksempel forventer Det Internationale Energiagentur, at atomkraft vinder kraftigt frem i de kommende år både i investeringer og udbygning.
Men i Danmark, ligefrem? Ja, det er der straks mere delte meninger om.
DI’s offensiv på atomkraft kommer i forbindelse med en ny alliance for atomkraft, der blev lanceret i en artikel i Børsen søndag aften. Kernekraftsalliancen, som den hedder, har ud over DI opbakning fra bl.a. Dansk Metal, Ingeniørforeningen IDA, Landbrug & Fødevarer og Novo Nordisk Fonden.
Alliancen vil bl.a. undersøge kernekraft i dansk kontekst og sikre danske interesser i forhold til EU’s arbejde med små modulære reaktorer (SMR). Det er den teknologi som flere danske virksomheder arbejder med, og som ifølge DI kan blive relevant også at bygge i Danmark.
Men det er en helt gal vej, hvis det står til flere andre store danske erhvervsorganisationer.
»Atomkraft er en blindgyde, fordi det er dyrt, og det tager ekstremt lang tid,« sagde Dansk Erhvervs vicedirektør Ulrich Bang, da jeg snakkede med ham i foråret omkring en tilsvarende debat.
Dengang havde Novo Nordisk Fonden betalt Erhvervslivets Tænketank for at udarbejde flere rapporter om potentialet for atomkraft i Danmark, som mødte massiv kritik fra en række forskere.
Nu har Novo Nordisk Fonden med atomkraft-fortaler Lars Rebien Sørensen i spidsen fået opbakning fra en langt bredere del af dansk erhvervsliv. Det er en milepæl i den danske atomkraftdebat, og det hakker en kile igennem dansk erhvervsliv.
Green Power Denmark har allerede brokket sig over den nye alliance. Erhvervsorganisationen Tekniq sender en bredside afsted mod DI i en artikel, som udkommer på Finans senere onsdag. Og Dansk Erhverv er også stadig imod.
»Danskerne og virksomhederne i Danmark har brug for sikker, billig og grøn energi, og det haster. Det handler om vores konkurrenceevne, vores sikkerhed og om kampen mod klimaforandringer, og her kan vi ikke vente til 2040 eller senere med konkrete ændringer,« udtalte Ulrich Bang til Ritzau efter lanceringen af Kernekraftsalliancen.
En ting kan de dog blive enige om i Dansk Industri og Dansk Erhverv, der er talerør for henholdsvis 20.000 og 18.000 danske virksomheder: Det er ikke hensigtsmæssigt at have et decideret forbud mod atomkraft i den danske energiplanlægning.
Meget tyder derfor på, at det næste skridt kan blive en ophævelse af forbuddet, der stammer fra 1985.
Det kæmper en række blå partier også indædt for at få ophævet. Regeringspartierne Venstre og Moderaterne er enige. Så selv om klimaminister Lars Aagaard (M) insisterer på, at man skal afvente en undersøgelse af konsekvenserne, så virker det kun som et spørgsmål om tid, før atomkraft kan blive lovligt i Danmark.
Om det så fører til, at det rent faktisk bliver bygget, er en helt anden sag.
Fortalerne håber på, at teknologiudviklingen inden for den nye generation af SMR-anlæg kan banke prisen ned og hastigheden op. Men man skal nok væbne sig med tålmodighed.
I Canada er det mere end fem år siden, at man besluttede sig for at satse på nye SMR-anlæg, men først i 2030 er der udsigt til, at den første ud af fire reaktorer er bygget færdig. Og ifølge et branchemedie er det med et prisskilt på 35 mia. kr. for et anlæg, der kan forsyne 300.000 husstande med strøm.
Screendump fra DI’s Facebook-video med vicedirektør Troels Ranis.
I denne uges tilbageblik på andre vigtige klimahistorier må det være på plads at samle op på klimatopmødet i Brasilien, der som bekendt endte med en kold skulder til Europa og den grønne industri. Her er tre af historierne, som jeg har haft med hjem fra COP30.
Nyheder
Med ministeren bag de lukkede døre: Lars Aagaard sov ikke i 36 timer, da Europa blev kørt over af verdens nye stormagter
Under klimatopmødet i Amazonas oplevede Danmarks klimaminister Lars Aagaard (M) på tætteste hold, at Europa blev reduceret til en bagatel i det geopolitiske spil. Her giver han et eksklusivt indblik i, hvad der skete bag de lukkede døre.
»Vi kommer ikke til at bakke på noget«: Novo-chef holder kursen i heftigt stormvejr
Ledelseskaos, nedskæringer og faldende aktiekurs har ikke bremset arbejdet med klima og natur i Novo Nordisk. »Der skal meget til, før vi afviger fra det,« siger bæredygtighedschef Dorethe Nielsen i et interview med Finans.
Klimaflop i Amazonas: Olieindustrien vandt det vigtige slag om pengene
Klimaaftalen fra COP30 rummer ikke et ord om at neddrosle fossil energi. Derfor vil den næppe skubbe den private kapital i en grønnere retning, lyder det bl.a. fra PFA, Dansk Industri og klimaminister Lars Aagaard.
Dagens klimatal
89
mia. kr. brugte EU-landene hver eneste måned på russisk fossil energi ved begyndelsen af Ukraine-krigen. Det oplyste EU’s energikommissær Dan Jørgensen på et pressemøde onsdag i forbindelse med en aftale om at udfase russisk gas, skriver DR.

