Økonomi
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Stigende lønpres i nabolande kan udløse større krav herhjemme

En lang række faktorer både herhjemme og i udlandet får bl.a. Nordea til at konkludere, at vi snart ser stigende lønpres.

Ifølge bl.a. Dansk Byggeri bliver konkurrencen om at tiltrække udenlandske håndværkere hårdere, fordi deres hjemlande får brug for dem. Foto: Thomas Larsen

Tiden med beskedne lønstigninger lakker muligvis mod enden.

Stigende konkurrence om den østeuropæiske arbejdskraft, opblomstring i Polen, Ungarn og Tjekkiet og stærke lønkrav i Tyskland kan være med til at drive lønnen op herhjemme, vurderer flere eksperter. Virksomhederne er også bekymrede.

»Selvom man inkluderer reserven af arbejdskraft fra udlandet, så er vi ved at være på det punkt, hvor man vil se lønningerne accelerere,« siger Anders Svendsen, chefanalytiker i Nordea.

Lønstigningerne har de seneste år været afmålte, bl.a. fordi inflationen har været rekordlav. Denne kombination har ifølge Nykredit sikret solide reallønstigninger i den private sektor på omtrent 1,5 pct. de seneste tre år.

Nu ser inflationen dog ud til at stige. Samtidig har lande som Tyskland, Holland, Storbritannien og Polen i dag en lavere ledighed end Danmark, og det øger ifølge Jacob Graven, cheføkonom i Sydbank, presset på lønnen.

Det kan man se i Tyskland. I disse dage slås de 3,9 mio. medlemmer i fagforeningen IG Metall for lønstigninger på 6 pct. og mulighed for en 28 timers arbejdsuge. Deres arbejdsgivere, som tæller industriklenodier som Siemens og Daimler, har tilbudt dem 2 pct.

»Der er opsving mange steder i Europa på samme tid, og arbejdsmarkederne strammer til. Det kan godt betyde, at vi begynder at se lønpresset stige indenfor det næste års tid,« siger Jacob Graven.

Lønstigningerne i Polen, Ungarn og Tjekkiet er ifølge Nordea allerede accelereret til mellem 5 pct. og næsten 10 pct.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er derfor nervøs for, at strømmen af østeuropæiske arbejdere tørrer ind eller bliver dyrere. De udgør ifølge DI omtrent 71.000 af de omtrent 200.000 fuldtidsbeskæftigede udlændinge i Danmark.

Får tyskerne samtidig held til at presse deres løn op, så vil også de danske arbejdstagere kræve mere, vurderer lektor Jens Arnholtz, arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet. 

»I takt med at der kommer mere gang i beskæftigelsen herhjemme, er der også færre, som bekymrer sig om den udenlandske arbejdskraft. Nu ser der også ud til at ske noget i Tyskland, som kan påvirke den danske løndannelse,« siger Jens Arnholtz.

I DA ser man derfor gerne, at regeringen sætter turbo på tiltag, der kan holde strømmen af udenlandsk arbejdskraft flydende.

»Vi kan komme i en situation med mangel på arbejdskraft. Det er den største bekymring, virksomhederne har i dag. Men derfra og til at forudsige udviklingen i lønnen er meget vanskeligt,« siger Fini Beilin, direktør i DA.

BRANCHENYT
Læs også