Økonomi

Selskaber snyder sig selv for milliarder i handelsaftaler

Besværligt papirarbejde og uvidenhed afholder mange danske virksomheder fra at udnytte de lave toldsatser i EU's mange handelsaftaler, viser ny rapport. Det er som at smide penge ud af vinduet, mener DI og Dansk Erhverv.

Artiklens øverste billede
Eksporten til lande som Mexico og Sydkorea bruger i mange tilfælde ikke fordelene i landenes frihandelsaftaler med EU, viser ny rapport. Foto: AP/

Danske og europæiske virksomheder snyder sig selv for mange penge hvert år, fordi de ikke udnytter EU’s mange handelsaftaler. Det kan blive rigtigt dyrt, når de lukrative aftaler med Canada og Japan indfases, advarer organisationerne Dansk Erhverv og DI. 

»Mange virksomheder har vanskeligt ved at overskue reglerne for, hvornår en vare er lavet i EU og dermed kan komme ind under en aftale. Der er også nogle virksomheder, som ikke er opmærksomme på, at de kan få en fordel, og som dermed snyder sig selv for penge,« siger Peter Bay Kirkegaard, senior chefkonsulent i DI.

Eksportører i EU betaler 72 mia. euro (ca. 535 mia. kr.) for meget ved ikke at udnytte de lavere toldsatser i områdets mere end 50 frihandelsaftaler i dag, viser en ny rapport fra FN’s handelsenhed UNCTAD. Kun 67 pct. af eksporten til aftalelandene, udnytter de lavere toldsatser, viser den.

Gør virksomhederne det ikke, fordi de måske ikke kan overskue reglerne, er det at betragte som at smide penge ud i luften.

Michael Bremerskov, chefkonsulent i Dansk Erhverv

Herhjemme tog det f.eks. danske virksomheder flere år at afkode aftalen med Sydkorea, der trådte i kraft i 2011. I 2014 var kun 48 pct. af de danske industrivarer ifølge Udenrigsministeriet solgt med de lavere toldsatser i aftalen. I 2015 var tallet steget til 59 pct., mens man skulle helt frem til 2016, før andelen var oppe på 72 pct.

Aftalerne med Canada og Japan, som hhv. er trådt i kraft og færdigforhandlet, giver ifølge Dansk Erhverv meget fordelagtige betingelser for tekstil- og landbrugsvarer. Chefkonsulent Michael Bremerskov håber derfor, at virksomhederne vil udnytte dem hurtigere, end man gjorde i Sydkorea.   

»Både Japan og Canada er kæmpe markeder, hvor man vil kunne komme billigt ind med aftalerne. Gør virksomhederne det ikke, fordi de måske ikke kan overskue reglerne, er det at betragte som at smide penge ud i luften,« siger Michael Bremerskov Jensen.

I den lille industrivirksomhed Hovmand med 49 medarbejdere i Danmark og Tyskland kan man dog godt genkende, hvorfor mange ikke bruger aftalerne.

Vil virksomheden sælge til Canada under den nye handelsaftale, så skal man ifølge områdesalgschef Joy Bauer Jørgensen f.eks. ansøge om og oprette et nyt virksomhedsnummer, også kaldet REX.

Det kan virksomhedens nuværende faktureringssystemer ikke håndtere.  

»Det medfører, at vi også skal kode vores it-systemer om. Det er bekosteligt. Det kan være ganske tungt administrativt, selvom der er frihandelsaftaler,« siger Joy Bauer Jørgensen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.