0

Regeringens energiudspil skal gøre det billigere at være dansker

Regeringens snarlige udspil på energiområdet vil ifølge flere kilder bl.a. indeholde en stor afgiftslempelse til danskerne.

Regeringens kommede energiudspil vil inkludere en reduktion af elsafgiften, siger flere kilder til Finans. Foto: Eurowind Energy

Regeringen vil i sit kommende energiudspil gå efter en markant lempelse af elafgiften, der i år forventes at indbringe staten 12,4 mia. kr. 

Det erfarer Finans fra flere kilder med kendskab til processen.

»Vi vil gerne gøre det billigere at være dansker. Det vil man også kunne se i dette udspil,« siger Jacob Jensen (V), finansordfører og medlem af energiudvalget.

El-afgiften

1. Afgifterne på energi er harmoniserede i EU. Det indebærer, at der er fastsat en nedre grænse for afgiften på elektricitet. Elafgiften kan derfor ikke afskaffes ”fuldt og helt”.

2. Elafgiften kan nedsættes til minimumsafgiften på 0,5 EUR/MWh (ca. 0,4 øre/kWh) for erhvervsmæssigt brug og 1,0 EUR/MWh (ca. 0,8 øre/kWh) for ikke-erhvervsmæssigt brug.

3. I 2017 betalte husholdninger, ikke-momsregistrerede virksomheder samt visse liberale erhverv en elafgift på 91 øre/kWh, som er den fulde sats.

4. Derudover er det offentliges eget forbrug af el også omfattet af den fulde sats.

5. Momsregistrerede virksomheder betaler derimod en reduceret elafgift på 0,4 øre/kWh for el til procesformål (processatsen), svarende til EU's minimumssats for erhvervsmæssigt brug. Det er derfor ikke muligt yderligere at reducere elafgiften for el til procesformål for momsregistrerede virksomheder.

6. Endeligt er der en afgiftssats på 40,5 øre/kWh for el til rumvarme (elvarmesatsen). Elvarmesatsen omfatter forbrug af el til varme i momsregistrerede virksomheder samt husholdningernes forbrug udover 4.000 kWh i helårsboliger.

Kilde: Finansministeriet

Regeringen vil ifølge kilderne ikke finansiere tiltaget via en højere bundskat, som man gjorde, da man i 2016 afskaffede PSO-afgiften. I stedet ventes regeringen at bruge løs af råderummet og at rokere rundt på andre grønne afgifter, tilskud og puljer.

Udspillet, som vil udstikke retningen for en kraftig reduktion af C02-udledningen frem mod 2030, risikerer dermed at ramme en række erhverv på pengepungen.

De økonomiske vismænd har foreslået at reducere elafgifterne med 4,8 mia. kr., så de kommer ned i niveau med de andre grønne afgifter. En sænkning til EU's minimumssats vil efter såkaldt tilbageløb og adfærd koste staten 8,6 mia. kr. ifølge Finansministeriet. 

»Afgiften er så høj i forhold til de andre, at forbrugerne bruger en masse krudt på at undgå den, og det gør, at den i særlig grad er forvridende,« siger Lars Gårn Hansen, der er vismand og professor i miljøøkonomi ved Københavns Universitet.

Danskerne betaler ifølge EU-agenturet ACER den dyreste elregning i EU.

Kun 13 pct. af danskernes regning går til at betale for selve energien. Gennemsnittet i EU ligger ellers på 35 pct., viste ACER's rapport fra oktober.

Mio. kr. 2011201220132014201520162017*2018*
Energiafgifter i alt35.80734.18835.39835.18333.98632.95634.70034.800
Afgift af stenkul mv.2.4182.4733.0452.6972.3761.9801.9001.900
Afgift af elektricitet11.98911.15510.93811.66811.68410.61412.40012.400
Naturgasafgift4.4294.0054.9084.2113.2093.1703.1003.100
Afgift af olieprodukter9.2529.0989.2669.3269.3659.6789.8009.900
Benzinafgift7.7197.4577.2417.2817.3517.5137.5007.500
Kilde: Skm.dk        


Derfor er Dansk Folkeparti ifølge finansordfører René Christensen ikke afvisende over for idéen. Det forudsætter dog, at der er penge tilbage i det såkaldte økonomiske råderum til en vækst i det offentlige forbrug.

»Det kunne være en god måde at gøre det billigere at være dansker på,« siger René Christensen.

Blandt virksomhederne er der dog delte meninger.

Dansk Energi, der repræsenterer elselskaberne, har længe efterspurgt en afskaffelse af elafgiften. Det vil ifølge Energiministeriet øge salget af el.

I landbruget er man dog nervøs for, at nogle af erhvervets tilskud står for skud, eller at erhvervet pålægges flere afgifter.

»Vores fokus er, at man sikrer, at virksomhederne har nogle gode rammevilkår,« siger Niels Peter Nørring, områdedirektør i landbrugets interesseorganisation, Landbrug & Fødevarer.

BRANCHENYT
Læs også