Behandlet som Rusland og Tyrkiet: Japan er harmdirrende over Trumps ståltold
Japan har sluttet sig til koret af vrede Trump-kritikere efter USA's nye særtold på stål og aluminium trådte i kraft fredag. Forude venter en endnu større kamp om told på den amerikanske bilimport.
TOKYO – Få af verdens ledere har brugt så meget energi på at blive gode venner med Donald Trump som Japans premierminister Shinzo Abe. Og få har fået så lidt ud af strabadserne: Det er ikke lykkedes Abe og hans diplomater at få Japan undtaget for Trumps særtold på stål og aluminium.
Abe var ellers det første statsoverhoved, der personligt mødte Trump…

