Økonomi

Teknologiaktier over hele verden styrtbløder

Teknologiaktier i Europa, USA og Asien falder tungt og trækker resten af markedet med sig ned. Udviklingen har fået nogle til at frygte en gentagelse af nedsmeltningen i 2000, da internetboblen bristede.

Artiklens øverste billede
Grafik: Anders Thykier

Efter næsten et årti med store stigninger er teknologiaktier over hele verden kommet under voldsomt pres.

Amerikanske giganter som det sociale netværk Facebook, medieselskabet Netflix, handelsplatformen Amazon og søgemaskinen Google’s ejer, Alphabet, er alle faldet mindst 20 pct. siden sommer.

De 30 europæiske aktier i Euro Stoxx 600-teknologindekset, der inkluderer det danske fintech-selskab Simcorp, er også nede med 20 pct., mens asiatiske teknologikæmper som Tencent, Alibaba og Baidu begyndte deres nedtur allerede i januar.

»Folk har investeret rigtig meget i teknologiaktier. Nu bliver det hele dumpet. Jeg siger ikke, at vi er 30 pct. fra bunden, men jeg ville vente lidt endnu (med at købe, red.),« siger Søren Poulsen, porteføljeforvalter hos BankInvest, der administrerer 138 mia. kr.

It-selskaberne har ifølge Bankinvest leveret dobbelt så store afkast som det globale marked generelt siden starten af 2009. Men siden september er it-sektoren faldet ca. 7 pct. mere end markedet.

Udsalget er ifølge bl.a. storbanken UBS forstærket af den eskalerende handelskrig mellem USA og Kina og tilsynsmyndigheder i bl.a. Europa, som truer med at hindre selskabernes adgang til de globale markeder.

En forværring af de økonomiske nøgletal har også pillet euforien ud af finansmarkederne. Nu stiller investorerne spørgsmålstegn ved selskabernes tårnhøje priser.

De kraftige kursfald får bl.a. storbanken Goldman Sachs til at advare om yderligere kursfald.

Derouten - Facebook er f.eks. nede med mere end 40 pct. - har også forværret stemningen i resten af finansmarkedet, vurderer Søren Poulsen.

Men vi er ikke tilbage i år 2000, hvor internetboblen bristede og sendte verdens aktiemarkeder i dørken, vurderer Morten Kongshaug, tidligere investeringschef i Industriens Pension og i dag partner i rådgivningsselskabet Copenhagen Allocation Partner.

»Historien er anderledes i dag. Udsalget har ikke samme ben at stå på som dengang, hvor man kunne sige med god samvittighed, at det var kejserens nye klæder. Mange af disse selskaber tjener penge i dag,« siger Morten Kongshaug.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.