Økonomi

Færre går uden job: Ledigheden er på laveste niveau i 10 år

Ledigheden fortsætter med at falde. 3,7 procent af arbejdsstyrken står uden job ifølge Danmarks Statistik.

Artiklens øverste billede
Foto: Janus Engel // Politiken

Fortsat fremgang i dansk økonomi sender flere folk i job, og ledigheden er nu på det laveste niveau i ti år.

I januar faldt antallet af arbejdsløse med 1300 til 102.700.

Det betyder, at 3,7 procent af arbejdsstyrken står uden job, hvilket er på niveau med december. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Fremgangen er værd at hæfte sig ved, når man kigger på situationen rundt i verden, hvor temaer som handelskrig og brexit spøger.

Det vurderer tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

- I en tid, hvor optimismen herhjemme og i udlandet er aftagende, er det positivt, at arbejdsløsheden falder, siger cheføkonom Erik Bjørsted i en kommentar.

Ledigheden er ikke set lavere siden februar 2009. Ifølge Dansk Industri, der repræsenterer omkring 10.000 danske virksomheder, er ledigheden på et niveau, der gør det svært at rekruttere nye medarbejdere.

- Selv om det er positivt, at ledigheden er så lav, betyder det omvendt også, at det er svært for virksomhederne at finde kvalificerede medarbejdere, siger underdirektør Steen Nielsen i en kommentar.

Han mener, at der i det nuværende økonomiske opsving skal kastes flere kræfter i at få personer i udkanten af arbejdsmarkedet i job.

Det samme mener Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, der er en paraplyorganisation for en lang række fagforeninger. FH var indtil årsskiftet kendt under navnet LO.

- Vi står med en rigtig god mulighed for, at flere på kanten af arbejdsmarkedet kan få fodfæste.

- Det kræver, at der investeres i en målrettet indsats og herunder ikke mindst opkvalificering og uddannelse, siger økonom Mette Hørdum Larsen i en kommentar.

Hun peger på, at der ud over de 102.700, som i øjeblikket er arbejdsløse, også er omkring 50.000 personer, som kan være klar til at tage i job.

Det gælder blandt andet folk, som har mistet dagpengeretten, og unge på uddannelseshjælp.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.