Økonomi

USA kører med dundrende underskud - og det bliver værre endnu

USA's stat har et voldsomt underskud, der bliver større og større.

Det er bl.a. Donald Trumps ufinansierede skattelettelser til amerikanerne, som får landets gæld til at vokse. Foto: Washington Post photo by Jabin Botsford.

Underskuddet på USA's statsbudget vokser og vokser, og intet tyder på, at det kommer til at ændre sig foreløbigt.

Nye tal fra det amerikanske finansministerium, Treasury Department, viser, at USA's stat i de første 11 måneder af sit finansår havde et underskud på cirka 1.000 mia. dollars. Det er næsten 20 pct. mere end i samme periode sidste år.

Dermed fortsætter USA's enorme statsgæld med at kravle i vejret, og alene renterne på gælden koster den amerikanske stat 1 mia. dollars - om dagen.

Når underskuddet vokser, skyldes det især de skattelettelser, som præsident Donald Trump har fået vedtaget, og de store forbrugspakker, som Kongressen har vedtaget. Samtidig stiger landets sundhedsudgifter på grund af den demografiske udvikling, som indebærer, at der bliver flere og flere ældre borgere i USA.

Sagt på en anden måde: Indtægterne i statskassen er stort set de samme, mens udgifterne vokser. Og der er ikke udsigt til, at det stopper.

De seneste prognoser fra Kongressens budgetkontor, CBO, peger på, at statsgælden i gennemsnit vil overstige 1.200 mia. dollars hvert år over det næste årti. Det sker, på trods af at Donald Trump tidligere har lovet at komme af med USA's svulmende statsgæld.

Den samlede statsgæld i USA er på et årti fordoblet til over 22.000 mia. dollars. Det er mere end USA's samlede bruttonationalprodukt, BNP.

»Udviklingen er uholdbar og problematisk,« sagde Danske Banks chefstrateg, Tine Choi Danielsen, i november sidste år.

Så længe der er økonomisk vækst, bliver USA's gæld ifølge Tine Choi Danielsen ikke drivende for finansmarkederne. Derfor er det heller ikke noget, der bekymrer hende på kort sigt.

»Men når den næste økonomiske krise rammer os, vil jeg næsten garantere, at det kommer i fokus. Primært fordi udviklingen begrænser amerikanernes fremtidige muligheder for at stimulere den økonomiske vækst i USA – og man burde jo netop skabe sig en buffer i gode tider, så man har noget at tære på i dårlige tider,« sagde Tine Choi Danielsen, der i dag er chefstrateg i PFA.

Det ultimative skrækscenarie med en høj statsgæld er, at staten til sidst ikke er i stand til at betale sin gæld til långiverne - dvs. investorerne. Det er dog utænkeligt i USA's tilfælde, mener Tine Choi Danielsen.

Når USA kan blive ved med at låne penge og køre med store underskud, skyldes det, at en stor del af landets gæld ligger hos amerikanske myndigheder og landets egen centralbank, Federal Reserve. Sidstnævnte kan i princippet købe hele gælden ved at trykke penge. Det er dog både usædvanligt og risikabelt.

Det mest forgældede land i verden er i øvrigt Japan, hvis statsgæld i snart et årti har ligget på over 200 pct. af BNP. Den gæld er dog hovedsageligt ejet af de japanske pensionskasser.

BRANCHENYT
Læs også