En halv million hjemløse kan blive et smørhul for coronavirussen i USA

OAKLAND

Asha Zitana sidder og ryger en cigaret i døråbningen til sin ramponerede campingvogn. Den står parkeret ved kantstenen langs en firesporet industrivej parallelt med en togbro, hvor metroen ind til San Francisco kører forbi flere gange i timen.

Larmen gør det svært at tale, og støv og os sætter sig hurtigt i halsen.

For et par uger siden var der en bil, der kørte ind i campingvognen og efterlod den med et stort hul i siden.

Asha Zitana har hverken toilet eller rindende vand. Hun har heller ingen sygeforsikring.

Den 38-årige sorte amerikaner har derfor rigeligt at bekymre sig om, og nu kan hun føje risikoen for coronavirus til listen.

Som titusinder af andre uden en bolig kan hun ikke bare isolere sig ved at blive hjemme og vaske sine hænder ofte, og i takt med at antallet af smittetilfælde og dødsfald eskalerer, vokser bekymringen blandt amerikanske myndigheder for, at virussen vil sprede sig ukontrolleret i denne gruppe.

Særligt i Californien bimler alarmklokkerne højt.

Den vestlige delstat ved Stillehavet er hjemsted for over en fjerdedel af USA’s mere end en halv million hjemløse. I Los Angeles, San Francisco – og som her i Oakland på den modsatte side af San Francisco-bugten – er der på fortove, tomme byggegrunde og langs vejkanterne klynger af ofte uhumske og nogle gange rottebefængte lejre med telte og skure af krydsfiner og presenninger. Hvis virussen får fat her, vil det ikke bare være en risiko for de hjemløse, hvoraf mange lider af andre sygdomme. Det vil også være en risiko for samfundene omkring dem.

Karantæne i en autocamper

Det har fået San Francisco til at tage utraditionelle metoder i brug.

Byen meddelte i denne uge, at den har lejet autocampere, som vil blive parkeret rundt om i San Francisco med henblik på at kunne isolere hjemløse, der bliver smittet med covid-19 – eller eksponeret for virussen, men ikke har brug for indlæggelse. Hoteller har også fået besked på, at de kan blive bedt om at stille tomme værelser til rådighed.

»Vores topprioritet er den offentlige sundhed og at reducere spredningen af covid-19, men det er ikke alle i vores by, som har et sted, hvor de kan isoleres, hvis de er smittede. Det er vi nødt til at tage højde for,« sagde San Franciscos borgmester, London Breed.

Nabobyen San Jose i hjertet af Silicon Valley har ligeledes forsøgt at mindske risikoen ved at indstille rydningen af hjemløselejre. Da det blot vil få de hjemløse til at flytte et andet sted hen, kan det i værste fald bidrage til at brede smitten.

Oakland, som på to år har set antallet af hjemløse stige med 47 pct., har sat ekstra håndvaskestationer og transportable toiletter op.

Asha Zitana er ikke voldsomt bekymret. Måske fordi hun som mange af de andre hjemløse, som Jyllands-Posten talte med, ikke havde hørt om coronavirussen, eller at den har udviklet sig til en pandemi. Men hun spærrer øjnene op, da hun hører, at San Francisco vil leje hotelværelser for at isolere smittede hjemløse.

»Jeg skal altså være syg, før de vil leje et hotelværelse til mig?« spørger hun.

USA har før oplevet, at sygdomme udvikler sig til dødelige epidemier blandt folk, der bor på gaden. For tre år siden døde flere end 40 hjemløse som følge af udbrud af leversygdommen hepatitis A. Men det er kun en af flere svage led i det amerikanske sundhedssystem, som gør coronavirussen svær at håndtere.

Op mod en tredjedel af USA’s lavtlønnede har ikke råd til at lægge sig syge, fordi de ikke kan hæve sygedagpenge. Det gælder f.eks. mange i serviceindustrien, der typisk har kontakt med et stort antal mennesker. I 2009 var det med til at forværre et udbrud af svineinfluenza.

21.000 kr. for en test

Millioner af amerikanere har heller ingen sygeforsikring eller er underforsikrede. Hver gang de går til læge, skal der penge på bordet. I Florida fik en mand en regning på over 21.000 kr. for at blive testet for coronavirus, efter at han kom hjem fra Kina og følte sig syg. Prøven var i øvrigt negativ.

Mange af de problemer har præsident Donald Trump stadig ikke adresseret i detaljer. Da han onsdag i en tv-tale forsøgte at signalere handlekraft ved at lukke ned for rejsende fra Europa og love en økonomisk hjælpepakke, endte han i stedet med at udløse mere forvirring og børspanik.

Det benyttede Joe Biden, tidligere vicepræsident og frontløber til at blive Demokraternes præsidentkandidat, sig af, da han torsdag fremlagde en omfattende og konkret plan for, hvordan han ville bekæmpe sygdommen og stabilisere økonomien. Bl.a. vil Biden sikre, at alle, der har brug for det, får adgang til gratis at blive testet for virussen, så USA kan få et overblik over krisens reelle omfang.

Fredag var flere end 1.700 amerikanere blevet konstateret smittet, men mange frygter, at smittetallet reelt er meget højere, fordi USA indtil nu har testet relativt få. Mens Sydkorea med en befolkning på en sjettedel af den amerikanske f.eks. har gennemført en kvart million test, havde USA’s Center for Sygdomskontrol ifølge en opgørelse torsdag kun foretaget 13.000. Derfor ved myndighederne heller ikke, om smitten allerede er begyndt at brede sig blandt hjemløse.

Val Ravarra, en 41-årig ingeniør, der arbejder i Oakland og hver dag ser de mange hjemløse, der er synlige alle steder i gadebilledet, har dog en optimistisk teori.

»De er vant til at overleve mellem skidt og møg og bakterier. Måske har det hårde liv gjort dem mere immune over for virussen.«