Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

10 spørgsmål om corona – her er, hvad videnskaben ved

Her er eksperterne bedste bud på, hvad videnskaben ved om corona lige nu.

Corona rammer verden

Mange spørgsmål trænger sig på om coronavirus – covid-19. Vi har stillet eksperterne Allan Randrup Thomsen, professor i virologi på Københavns Universitet, professor i klinisk mikrobiologi Hans Jørgen Kolmos fra Syddansk Universitet, samt professor og ledende overlæge Lars Østergaard fra infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetssygehus 10 centrale spørgsmål om virussen og om, hvordan den udvikler sig.

Her er deres bedste bud på, hvad videnskaben ved om corona lige nu.

1: Hvorfor kaldes virussen for corona?

Navnet coronavirus stammer fra latin, corona, der betyder krans eller krone, og skyldes den karakteristiske måde, som virussen kan ses i et mikroskop. Covid-19 er den variant af coronavirus, som blev opdaget i Wuhan i Kina i december. Det er en relativ stor virus, som er 8-10 gange større end poliovirus. Andre varianter af virussen er sars, der først blev rapporteret om i 2002, og MERS, der ramte Mellemøsten fra 2012. Den stammer med stor sandsynlighed fra flagermus, der bærer på mange farlige virusser.

2: Hvad gør covid-19 ved kroppen – og hvorfor dør nogle patienter?

Man bliver syg af covid-19, fordi virussen bl.a. går ind og ødelægger de små fimrehår, der sidder i luftvejene. Fimrehårene er med til at lede sekret væk. Derfor kan resultatet blive, at sekretet, der består af væske og døde celler, i stedet samles og ender som betændelse eller væske i lungerne. Det kan gøre det svært at trække vejret og optage ilt fra indåndingsluften. Konsekvensen kan blive for lidt ilt til kroppen, hvilket andre organer vil lide under. En del af problemet er, at kroppens immunforsvar risikerer at overreagere og skabe endnu større skader. Forskere peger bl.a. på, at virusset kan trigge en række immunhormoner, der påvirker blodets evne til at størkne. Det i kombination med den manglende ilt gør, at man kan få vævsskader i kritiske organer som f.eks. nyrerne, og så kan organerne begynde at sætte ud et efter et. Det kan resultere i, at nogle patienter dør. De fleste alvorlige tilfælde ender i værste fald med lungebetændelse, der især rammer ældre. Hovedparten oplever kun sygdomssymptomer. Jo dårligere lunge- og kredsløbsfunktion, man har, jo større er risikoen. Forskerne ved ikke meget om, hvorfor nogle bliver meget syge, mens andre kun bliver lidt syge – andet end, at mennesker er genetisk forskellige, og at man bliver udsat for forskellige mængder af virus.

3: Kan man blive immun, og hvis der kommer en anden bølge, hvad sker der så med dem, der har været smittet?

Forskerne regner med, at man udvikler en vis immunitet, men det er ikke formelt bevist med covid-19. Normalt, når man får en luftvejsinfektion, regner forskerne med, at man efterfølgende er immun i et til to år. Men om man bliver 100 pct. immun og helt undgår sygdom, eller man stadig kan få et lettere tilfælde og undgå alvorlig sygdom, kan ikke siges præcist. Hvis epidemien klinger af til sommer og kommer igen til efteråret, som nogen regner med, vil det forhåbentlig være sådan, at dem, der var syge første gang, er så beskyttede, at de går fri i anden omgang. Det er derfor, at forskerne tror, det er muligt at lave en vaccine. Men der er ingen garanti.

4: Hvad er en pandemi – og hvorfor er covid-19 nu sådan én?

En pandemi er en verdensomspændende epidemi. Det vil sige, det er en sygdom, der spredes på flere kontinenter, det er en ny og en alvorlig sygdom. Og fordi den er ny, er ingen immune, og fordi covid-19 er ekstremt smitsom, sker spredningen hurtigt.

5: Hvor længe går der, før en vaccination er klar – og hvordan virker den?

En vaccine virker ved, at man trigger immunforsvaret til at reagere mod en virus og slå den ihjel. Det sker ved, at man sprøjter elementer af sygdommen ind i kroppen. Det er – ifølge eksperterne – som grebet ud af den blå luft at antage, at forskere i løbet af 14 dage – som det har været fremme – kan have en vaccine klar. Det vil formentlig tage mindst 9-12 måneder eller længere. Der er bestemte faser i udviklingen af sådan en vaccine. Først udfører man forsøg på dyr. Så får man tilladelse til at teste vaccinen på ganske få raske mennesker og ser, om de får bivirkninger og antistof som forventet. Dernæst går man til fase to, hvor man tager en større gruppe syge mennesker og ser, om vaccinen beskytter dem. Her tjekker man også for sjældnere bivirkninger. I fase tre prøver man vaccinen af på mange mennesker. En af forudsætningerne for en afprøvning er, at der – når vaccinen er udviklet – stadig er et udbrud af coronavirus. Uden syge testpersoner kan man ikke afprøve vaccinen. I modsætning til udviklingen af en vaccine mod ebola, hvor fase to og tre blev lagt sammen, vil myndighederne næppe give dispensation for processen, fordi dødeligheden er meget mindre med corona end med ebola.

6: Hvordan udvikler covid-19 sig som virus? Muterer den f.eks.?

Forskerne vurderer, at covid-19 »nok« muterer – det vil sige forandrer sig. Måske findes der allerede nu to forskellige varianter, som over tid ændrer deres andel af infektionerne. Men hvad der kommer ud af mutationen, og hvad det betyder for mennesker, er svært at sige. Nogle forskere mener, at resultatet kan blive, at kroppen ikke kan genkende virussen, hvis den er muteret, og at man derfor godt kan blive syg flere gange. På længere sigt er det ofte sådan, at en virus bliver bedre til at sprede sig, men mindre sygdomsfremkaldende. Men hvor lang den bane er, og om det også vil gælde covid-19, kan forskerne ikke forudsige.

7: Danmark lukker ned i 14 dage. Vil covid-19 være klinget af til den tid?

Nej, det er den ikke. Så om 14 dage kommer der ifølge professor Allan Randrup Thomsen »en vanvittig kritisk vurdering«, som han er glad for ikke at skulle tage. Forhåbentlig kan man begynde at se tegn på, at indgrebene virker. Men så kommer der en kritisk afvejning af, hvorvidt man skal fortsætte med indgrebene eller stoppe. Hvis det virker, kan det være svært at stoppe indgrebene, for infektionen vil ikke være væk, desuden vil den kunne forstærkes, når indgrebene ophører. Men der er også en grænse for, hvor længe et samfund kan holde til at være lukket ned, er vurderingen. I virkeligheden forlænger regeringens strategi udbrudsperioden, og dermed måske også den periode, hvor samfundet risikerer at skulle være lukket ned. Men det sker for at undgå, at sundhedssystemet kollapser, og undgå så mange dødsfald som muligt. Professor Hans Jørgen Kolmos peger på, at man har dårlige erfaringer fra den spanske syge, der hærgede i 1918-19. Udbruddet startede i sommeren 1918 og kom igen for fuld styrke i efteråret, hvor flere millioner mennesker døde, og med en ny, men mindre dødelig bølge i foråret 1919. »Man kan ikke sige, om det samme vil ske her, eller om det hele damper af til sommer. Men man gør klogt i at disponere med, at den kan komme tilbage,« lyder hans vurdering.

8: Hvordan adskiller covid-19 pandemien sig fra udbruddet af ebola og hiv?

Covid-19 adskiller sig især i forhold til smitsomheden. Ebola og hiv er begge virussygdomme, men begge kræver meget tæt kontakt mellem mennesker for at kunne smitte. Hiv kræver direkte fysisk kontakt, mens ebola næsten kræver det. Covid-19 kan spredes i en afstand af op til tre meter fra den, der smitter. Til gengæld er covid-19 ikke nær så dødelig som de to andre. Ifølge de officielle meldinger fra WHO dør mellem 0,3 og 1 pct. af de coronaramte. Ebola slog mellem 50 og 70 pct. af alle smittede ihjel, mens næsten alle, der udviklede aids som følge af hiv, tidligere døde. I dag kan lægerne behandle hiv.

9: Kan vi tro på, at covid-19 klinger af, når det bliver varmere? Den findes jo f.eks. også i Nigeria, hvor der er varmt, ligesom der nu er forår i Italien?

Det kan man heller ikke vide. Men når det er varmt og tørt, overlever virusser ikke så godt, som når det er køligt og fugtigt. Desuden er mennesker ikke så tæt sammen om sommeren som om vinteren. På den anden side udtrykker nogle eksperter i en artikel i det videnskabelige tidsskrift The Lancet nervøsitet for, at den høje smitsomhed ved covid-19 – også i forhold til influenza – kan gøre det svært at få smitten ned under det ”kritiske punkt”, hvor én person nøjes med at smitte én anden person. En person, der er smittet med covid-19, smitter formentlig to til tre andre personer. Så det kan godt være, at spredningen reduceres, når det bliver varmere, men epidemien kan godt fortsætte. Der skal mere til, før man kommer ned under det kritiske punkt, og det er spørgsmålet, om det kan lykkes, vurderes det i artiklen.

10: I Kina blev der for nylig kun registreret 19 nye tilfælde på en dag – betyder det, at den klinger af nu dér?

Ja, det er der meget, der tyder på, vurderer de danske eksperter. Men selv om Kina er ovre den første bølge, kan der godt komme et tidspunkt, hvor antallet af smittede igen vil stige. I Kina begyndte smitten at sprede sig i slutningen af december, og i slutningen af februar begyndte antallet af nye smittede igen at falde. Formentlig på grund af den meget håndfaste indsats fra myndighedernes side. I Danmark er man i begyndelsen af epidemien, så vi kan med udgangspunkt i udviklingen i Kina formentlig regne med, at den vil vare i omkring to måneder. Hvor mange der i Danmark ender med at blive smittet, er utroligt svært at sige. Sundhedsstyrelsen har indtil nu anset 10-15 pct. for værende realistisk, men det afhænger af, hvor effektiv bekæmpelsen er.

BRANCHENYT
Læs også