Kina jager stadig "patient 0"

BANGKOK

Kina er kommet tættere »patient 0«, men jagten på den første coronasmittede har stadig ikke udløst et sikkert resultat.

Mens de fleste i disse dage kigger fremad, sidder der stadig forskere og kigger bagud i et forsøg på at spore arnestedet for det virusudbrud, der – formentlig – med udgangspunkt i den kinesiske Hubei-provins har udviklet sig til en pandemi.

De foreløbige resultater har indsnævret feltet til ni personer og rykket begyndelsen af udbruddet betydeligt længere tilbage end hidtil antaget.

Hongkong-dagbladet South China Morning Post har haft adgang til det materiale, som regeringen har samlet i forsøget på at kortlægge udbredelsen og spore kilden til udbruddet.

Fem mænd og fire kvinder

Man er foreløbig havnet på, at det med stor sandsynlighed er en 55-årig mand fra Hubei-provinsen, der blev smittet den 17. november. Man mangler dog stadig den rygende pistol og arbejder i øjeblikket med fem mænd og fire kvinder i alderen 39 til 79 år som de tidligst smittede. Teoretisk er det muligt, at der eksisterer andre før dem.

Identificeringen af den første smittebærer kaldes i smitteterminologien for »patient 0«.

Det er vigtigt at identificere vedkommende for at analysere den oprindelige virus og spore dens oprindelse. Det formodes stadig, at covid-19 er transformeret fra dyreriget til mennesker.

WHO, der ikke selv foretager disse undersøgelser, har hidtil brugt den 8. december som udgangspunkt. Kinesiske læger fra Wuhans Jinyitan-hospital, der behandlede de tidligste patienter, bruger i en offentliggjort rapport datoen den 1. december som begyndelsen.

De tidsfastsættelser er altså skredet med mindst et par uger.

Divergenserne skyldes, at lægerne i begyndelsen ikke var klar over, at de arbejdede med en ny virus, og at politik og bureaukrati sidenhen forsinkede processen.

Fra den 55-årige den 17. november og frem til den 15. december blev der med jævne mellemrum rapporteret om få nye tilfælde. Den 15. december stod tallet på 27. Den 17. december var den første dag med tocifrede tilfælde, og den 20. december var der 60.

I dag kan det konstateres, at nytårsaften var tallet 266 og den 1. januar 381, men helt fremme ved den 11. januar annoncerede de lokale sundhedsmyndigheder i Wuhan tallet af smittede som 41.

Allerede den 27. december var de blevet gjort opmærksom på, at der var et stort antal smittede med en ny virus. I dag kendes tallet som 180, men alle tilfælde var ikke kendt dengang. Først i slutningen af december forstod lægerne, at de stod med en ny virus. Det tog lang tid, før den viden nåede op i systemerne til kompetente enheder og individer, der kunne reagere.

Flere læger gjorde opmærksom på den nye virus, men på grund af bureaukrati og modstand i det politiske system kom den endelige bekræftelse først i begyndelse af det nye år.

Flere døde læger

Da var det for sent for mange. Flere af de læger, der advarede kolleger og myndigheder i den tidlige fase, døde, fordi de havde behandlet patienterne uden beskyttelse.

For eksempel lægen Li Wenliang, som den 30. december advarede sine kolleger og siden fik en alvorlig reprimande af politiet for at »sprede falske kommentarer på internettet«. Han blev syg den 10. januar og døde i en alder af 33 år den 7. februar.

På det tidspunkt var udbruddet eskaleret op igennem de første tre uger af januar med så voldsom styrke, at myndighederne lukkede Wuhans lufthavn den 23. januar og siden systematisk lukkede hele Hubei-provinsen ned.

I den tidlige fase af udbruddet blev et marked for friske grønsager og levende dyr gjort til syndebuk. Men det er stadig ikke klart, om markedet har været andet end blot en katalysator, hvor mange mennesker dagligt kom forbi og derfor også havde et besøg på markedet som fællesnævner.