Økonomi

Nordea: Overraskende med amerikansk rentesænkning til nul allerede nu

Jerome Powell, centralbankchef i  Federal Reserve, pointerede, at banken ikke venter at sænke renten til negativt territorium. Foto: Andrew Harrer.

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, sænkede søndag aften uventet renten til tæt på nul, hvilket var ventet af Nordea, der dog pointerer, at rentesænkningen til tæt på nul kom hurtigere end ventet.

Det skriver Nordeas økonomer Morten Lund og Anders Svendsen efter den overraskende nødrentesænkning, der kom på søndagens rentemøde, der kom i stedet for onsdagens planlagte rentemøde.

Nordea pointerer, at der ikke er set en amerikansk rentesænkning på 100 basispoint siden 1982.

- Rentenedsættelsen på 100 basispoint, og det faktum, at den igen bliver gennemført mellem møder, viser, hvor alvorlig situationen er. Fed har tydeligt vist, at den er villig til at handle hurtigt for at forhindre, at de økonomiske forhold strammes yderligere, skriver Nordea.

Nordea venter dog ikke, at renten vil blive sænket til negativt territorium, da modviljen mod dette inden for centralbankens rentekomite, Federal Open Market Committee (FOMC), synes for stor. Det pointerede Powell ifølge Nordea også på den efterfølgende pressekonference.

De annoncerede obligationsopkøbs på mindst 700 mia. dollar består af mindst 500 mia. dollar i statsobligationer og mindst 200 mia. dollar i realkreditobligationer, hvilket ifølge Nordea slår en fed streg over, om det er kvantitative lempelser – QE, eller ikke. Det er ifølge Nordea en formel annoncering af en åben QE4, hvor Powell på pressekonference sagde, at der ikke er noget månedligt loft for opkøbene.

BRANCHENYT
Læs også