Økonomi

Nu drøfter EU fælles corona-obligationer

For første gang er Tyskland ikke afvisende over for at udstede fælles statsobligationer.

Artiklens øverste billede
Hidtil har Tysklands kansler Angela Merkel kategorisk afvist fælles statsobligationer i EU, men coronapandemien har ført til en ændring i den tyske regerings opfattelse. Foto: AP

EU skal udstede fælles statsobligationer til at finansiere de hjælpepakker, der skal afbøde de økonomiske skadevirkninger af coronapandemien.

Forslaget er blevet fremsat af Italiens premierminister Giuseppe Conte på videomødet for EU’s stats- og regeringschefer tirsdag, og til overraskelse for stort set alle er Tyskland ikke afvisende.

Tværtimod erklærede kansler Angela Merkel, at hun vil lade finansminister Olaf Scholz se nærmere på mulighederne i samarbejde med de øvrige EU-finansministre.

»Vi forventer, at finansministrene vil drøfte dette nærmere. Jeg vil tale med Olaf Scholz om, hvordan vi fra tysk side kan deltage i det videre arbejde, men der er ingen konklusioner,« sagde Merkel på en pressekonference i Berlin efter videotopmødet.

Konkret foreslår den italienske premierminister, at de fælles statsobligationer skal udstedes af Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og garanteres af EU’s redningsfond, Den Europæiske Stabilitets Mekanisme (ESM), der råder over en kapital på 410 mia. euro.

Både Tyskland og Holland tilkendegav under videomødet, at det vil kunne blive problematisk at inddrage ESM, da redningsfonden kun kan stille penge til rådighed for lande, der har accepteret et økonomisk genopretningsprogram.

Fonden er en udløber af statsgældskrisen, da EU ikke havde institutionelle redskaber til at assistere lande, der ikke længere kunne finansiere sig gennem salg af statsobligationer.

Ikke mindst fra tysk side var det dengang et ufravigeligt krav, at de lande, der søgte hjælp, først skulle henvende sig til Den Internationale Valutafond (IMF) og indgå en aftale om et økonomisk genopretningsprogram, før der kunne hentes supplerende assistance fra bl.a. ESM.

Forslaget om fælles statsobligationer har fået støtte fra Vítor Constâncio, der fra 2000 til 2010 var adm. direktør for den portugisiske nationalbank, Banco do Portugal, og fra 2010 til 2018 vicepræsident for Den Europæiske Centralbank (ECB), hvor han ved hver eneste pressekonference sad ved siden af ECB’s præsident Mario Draghi.    

»Det er ud til at være fremskridt i Europa. Kollektivt ansvar, solidaritet og risikodeling er absolut på sin plads. Vi vil se specifikke euroobligationer til at finansiere viruskrisen?«, spørger han på Twitter.

Under statsgældskrisen var den tyske regering under kansler Angela Merkel og finansminister Wolfgang Schäuble konsekvent afvisende over for enhver tale om fælles statsobligationer i Euroland, da det efter tyske opfattelse ville indebære, at der skulle føres en fælles finanspolitik.

Når den tyske regering ikke længere er afvisende, skyldes det dels pandemiens ganske særlige omstændigheder, dels at sådanne fælles statsobligationer vil kunne udstedes med det specifikke formål at finansiere hjælpepakker og dermed ikke være ulig de krigsobligationer, som USA udstedte til at finansiere militærudgifterne under Anden Verdenskrig.

Hertil kommer at centralbankerne er ved at løbe tør for ammunition, med mindre der sker ændringer i deres mandater. ECB kan kun støtteopkøbe statsobligationer til maksimalt 33 pct. af hver serie, og den grænse har man fra især den tyske centralbank, Deutsche Bundesbank, længe anset for at være for høj.

Derfor kan de fælles statsobligationer kommer i spil, da der er en politisk erkendelse af, at uden massiv økonomisk støtte, vil viruspandemien kunne udløse ikke blot en recession, men også en depression.

»Vi gjorde det klart, og faktisk fremførte alle det, at vi må imødese alvorlige, meget alvorlige konsekvenser for vores økonomier,« sagde Angela Merkel.

Italien står med den isolerede udfordring at have den største statsgæld i Europa næstefter Grækenland, og derfor er det ikke realistisk for den italienske stat at finansiere indsatsen mod coronapandemien med omfattende udstedelse af statsobligationer.

I Frankrig går regeringen skridtet videre, idet finansminister Bruno Le Maire har understreget, at man er parat til at nationalisere virksomheder, der er ved at gå ned.

Størst forbehold mod fælles statsobligationer er kommet fra Hollands premierminister Mark Rutte, der efter videotopmødet erklærede, at »EU allerede har værktøjer« til at håndtere de økonomiske udfordringer, og at den hollandske regering ikke vil tage stilling til et forslag om fælles finansiering, »før vi ser et substantielt forslag til coronaobligationer«.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.