Topøkonomer om genåbning: Banker undervurderer, hvor hårdt økonomien er ramt
Flere banker indregner bl.a. en voldsom stigning i forbruget i årets andet halvår, i takt med at økonomien genåbnes. Men det er alt for optimistisk, advarer to topøkonomer.
De tre største banker i landet regner med, at økonomien hurtigt vender tilbage fra kampen mod coronavirussen.
De indregner bl.a. et kraftigt hop i privatforbrug, når økonomien sandsynligvis åbnes op igen efter påske.
Men det skal man nok ikke regne med, vurderer to uafhængige topøkonomer.
»Det lyder optimistisk. Jeg tror, at der bliver en lang tilpasning tilbage til det normale niveau. Det som sker lige nu, det kan hæmme forbruget i helt op til to år,« siger Michael Svarer, tidligere økonomisk overvismand og til daglig professor i økonomi på Aarhus Universitet.
Tre spritnye prognoser fra Jyske Bank, Nordea og Danske Bank forudser fald i bruttonationalproduktet (bnp) på hhv. 3,3 pct., 3 pct. og 2,5 pct. i år.
Skaden laves dog udelukkende i årets to første kvartaler. I 2.halvår indhentes meget af det tabte.
Det er tydeligst, når det kommer til udviklingen i husholdningernes forbrug.
Danske Bank regner f.eks. med en stigning i forbruget på hele 14 pct. i 3. kvartal efter fald på hhv. 3,2 pct. og 7 pct. i årets to første kvartaler.
Forbruget ender dermed kun 1,5 pct. mindre end i 2019, mener banken.
Jyske Bank forudser en forbrugsstigning på 9 pct. i 3. kvartal efter fald på omtrent 5 pct. i hvert af de to første.
Banken regner dertil med en forbrugsstigning på hele 4,5 pct. næste år.
»Lige nu er forbruget lavt, bl.a. fordi man ikke får lov. Det er ikke fordi, at folk ikke vil bruge penge. Derfor forventer vi en meget kraftig genopretning, når der bliver åbnet op igen,« siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank
Men bankerne undervurderer nok tilbageslagets dybde og varighed, mener Michael Svarer og den nuværende overvismand Carl-Johan Dalgaard.
For det første risikerer man ifølge de to overvismænd, at en ny bølge af virus rammer Europa til efteråret – eller endda før – og udløser nye stramninger fra regeringen.
Det indgår slet ikke i bankernes hovedscenarier.
Alene frygten for mere virus kan få mange husholdninger og virksomheder til at holde igen, selvom de fik lov, mener økonomerne.
Mange private investorer, pensionsopsparere og virksomhedsejere har allerede taget så mange klø til formuen, at det vil lægge en dæmper på deres forbrug og investeringer i et godt stykke tid fremover.
Endelig mener de to overvismænd, at genåbningen af økonomien kan tage meget længere tid end omtrent den måned, som p.t. er antagelsen i Danske Banks prognose.
Nordea har som den eneste af de tre banker offentliggjort et scenarie, hvor tingene ikke flasker sig i 2. halvår.
Det tilsiger et fald i bnp i år på hele 6,1 pct. i år og nulvækst næste år.
Det er dog alt for pessimistisk, mener Jyske Banks cheføkonom Niels Rønholt.
Fordi nedlukningen af økonomien varede i så kort tid, og fordi hjælpepakkerne skærmer af for den værste nedtur, vil økonomien også komme hurtigt tilbage på fode igen, mener han.
Men han er også klar over, at en ny omgang virus eller mere langtrukne stramninger hurtigt vil kuldsejle hans prognose.
Det her er ikke nødvendigvis overstået til efteråret.
»Det kan dog sagtens være, at det er for optimistisk, hvis epidemien ikke bare går i sig selv igen. Det vil jeg medgive,« siger Niels Rønholt.
Efter den spanske syge i 1918 måtte den amerikanske økonomi ifølge Carl-Johan Dalgaard igennem en recession på syv måneder.
Efter finanskrisen varede nedturen 15 måneder.
Vi ender nok et sted imellem de to punkter, mener han.
»Det her er ikke nødvendigvis overstået til efteråret. Vi skal nok regne med et længere tilbageslag, end det vi så i kølvandet af den spanske syge, men forhåbentlig ikke så langstrakt som efter finanskrisen,« siger Carl-Johan Dalgaard, der til daglig er professor i økonomi på Københavns Universitet.