Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Stor politisk bekymring over dyster Nationalbank-spådom

Den danske BNP er på vej i frit fald, og det skaber bekymring i både regeringen og hos Venstre, hvor finansordfører efterlyser længere og bedre garantier.

Corona rammer verden
Finansminister Nicolai Wammen er bekymret over de dystre udsigter, som Nationalbanken tegner for dansk økonomi. 
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der er alvorlige bøllebank i luften til dansk økonomi, hvis Nationalbankens prognose for i år lever op til de værste scenarier. Helt op mod 10 pct. af BNP’en kan forsvinde i de værste scenarier, lød det onsdag fra bankchef Lars Rohde, og de udsigter vækker bekymring på Christiansborg.

»Jeg deler Nationalbankens vurdering af, at coronaepidemien vil ramme både dansk og international økonomi hårdt i år,« lyder det i et skriftligt fra finansminister Nicolai Wammen til Finans.

Han hæfter sig samtidigt ved, at Nationalbanken »klart tilkendegiver«, at de mange hjælpepakker som regeringen sammen med et enig Folketing har sendt på gaden de seneste uger, er med til at gøre faldet mindre alvorligt, end det kunne være.

»Vores fleksible arbejdsmarked og stærke sociale sikkerhedsnet bidrager også til, at dansk økonomi kan komme hurtigt på fode igen,« lyder det fra finansministeren.

Hos Venstre er finansordfører Troels Lund Poulsen enig i de dystre udsigter, som Lars Rohde har tegnet op, og han er langt fra optimistisk i forhold til, hvad der venter de kommende år.

»Jeg tror, det bliver en længerevarende krise, hvor især eksportmarkederne vil blive påvirket på den lange bane og ikke kun i 2020,« siger han.

Derfor forventer han også, at regeringen kommer med udspil til, hvordan man vil holde hånden under danske virksomheder og arbejdspladser, når de flere af de nuværende hjælpepakker i starten af juni.

»Det er en udfordring for en åben økonomi som vores, hvor hundredtusindvis af arbejdspladser er afhængige af eksport. Derfor er der brug for tiltag, hvor erhvervslivet bliver bedre kompenseret og i længere tid. Det gælder eksempelvis grænsen på 60 mio. kr. i faldende omsætning for virksomheder, lønkompensationen på 30.000 kr. for hjemsendte medarbejdere og varelagre, der står og rådner,« siger Troels Lund Poulsen.

Der er vedtaget adskillige hjælpepakker, siden statsminister Mette Frederiksen onsdag den 11. marts lukkede store dele af Danmark ned. Du kan få et overblik over nogle af de største her.

BRANCHENYT
Læs også