Økonomi

Antallet af indlagte coronapatienter fortsætter med at falde

Antallet af indlagte coronapatienter fortsætter med at falde. Tirsdag er sjette dag på stribe med fald.

Artiklens øverste billede
Antallet af coronarelaterede dødsfald fortsætter med at stige i Danmark. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Mens antallet af indlagte coronapatienter fortsætter med at falde, er der stadig flere med coronasmitte, som ender med at dø.

Tirsdag er 203 personer døde, mens de havde virusset i kroppen. Det er 16 flere end mandag, viser tal fra Statens Serum Institut.

Da mange af personerne i forvejen har haft andre alvorlige sygdomme, kan det ikke med sikkerhed siges, om coronavirusset har været dødsårsagen.

I forhold til antallet af indlagte er tallet tirsdag nede på 472. Det er 31 færre end mandag. Det er sjette dag på stribe med et fald i antallet af indlæggelser.

Også antallet af indlagte på en intensiv afdeling bliver ved med at falde.

Ud af de i alt 472 indlagte er 127 af dem tirsdag på en intensiv afdeling. Det er 12 færre end mandag.

Samtidig falder antallet af personer, der har det så skidt, at de på en intensiv afdeling er nødt til at få hjælp af en respirator.

Dem er der tirsdag 103 af, mens der mandag var 108.

En anden positiv nyhed er, at der også er en stigning i antallet af personer, som ender med at blive raske efter at have været smittet med virusset.

Tirsdag er 1491 personer raskmeldte. Det er en stigning på 113 personer i forhold til mandag.

Tidligere tirsdag kunne Statens Serum Institut oplyse, at i alt 4978 personer indtil videre er blevet bekræftet smittet med coronavirus. Det er en stigning på 297 i forhold til den seneste opgørelse fra mandag.

Også antallet af test er stigende. Tidligere tirsdag var 51.544 personer blevet testet for virusset. Det er 4204 flere sammenlignet med seneste opgørelse fra mandag.

Langt fra alle med symptomer bliver testet, og derfor formodes der også at være et stort mørketal i forhold til coronasmittede.

Tallene fra Statens Serum Institut dækker over personer fra Danmark såvel som Færøerne og Grønland.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.