Økonomi

Ny rapport: Verdenshandlen risikerer voldsomt fald på grund af corona

Verdenshandlen kan i år falde med op til 32 pct. som følge af coronakrisen. Det forudser verdenshandelsorganisationen WTO i en ny prognose.

Artiklens øverste billede
WTO's generaldirektør Roberto Azevêdo Arkivfoto: WEF/Greg Beadle.

Den globale handel risikerer at lide et ordentligt knæk som følge af den globale pandemi covid-19.

Det vurderer verdenshandelsorganisationen World Trade Organisation (WTO) i en ny prognose, som er offentliggjort onsdag eftermiddag.

Ifølge WTO risikerer verdenshandlen at skrumpe mellem 13 og 32 pct. i år som følge af coronakrisen, der har lukket lande ned verden over.

»Det uundgåelige fald i handel og produktion vil medføre smertefulde konsekvenser for både husholdninger og virksomheder i kølvandet på de menneskelige lidelser, som selve virussen har bragt,« siger WTO’s generaldirektør Roberto Azevêdo i en kommentar.

I analysen har WTO set på forskellige scenarier for, hvordan verdenshandlen vil udvikle sig i skyggen af coronakrisen.

I det mest optimistiske scenarie falder den globale handel kun med 13 pct., mens det mest pessimistiske forudser et fald på 32 pct.

Ifølge WTO vil faldet være større end under finanskrisen i 2008 og 2009.

»Tallene ser rigtig grimme ud. Det kan man ikke komme uden om,« siger Roberto Azevêdo.

WTO skønner, at verdenshandlen i 2021 vil genvinde pusten og stige med mellem 21-24 pct. Men skønnet, som WTO understreger er behæftet med stor usikkerhed, afhænger i høj grad af, hvornår coronakrisen driver over.

Samtidig påpeger Roberto Azevêdo, at de valg, som man i øjeblikket træffer fra politikernes og centralbankernes side i form af hjælpepakker og økonomisk stimuli, vil have afgørende betydning for, hvor hurtigt verdenshandlen kommer tilbage på ret kurs.

»En hurtig og kraftig genopretning vil være mulig. Men de beslutninger, som tages i øjeblikket, vil afgøre udfaldet,« siger han.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.