Økonomi

Eksplosionen af arbejdsløse i USA fortsætter: 4,4 mio. arbejdsløse på en uge

Arbejdsløsheden i USA fortsætter med at stige voldsomt. På fem uger er der kommet flere end 26 mio. nye ledige i verdens største økonomi

Artiklens øverste billede
Foto: Elijah Nouvelage

Antallet af arbejdsløse i USA fortsætter med at stige med raketfart. I sidste uge stillede 4,4 mio. amerikanere sig op i køen til at få ledighedsunderstøttelse. Dermed er der kommet flere end 26 mio. ledige på fem uger i verdens største økonomi, viser netop offentliggjorte tal fra U.S. Department of Labor.

Til sammenligning faldt beskæftigelsen med 8,7 mio. amerikanere under finanskrisen, lyder det fra Danske Bank, som vurderer, at der i øjeblikket er en arbejdsløshed lige i underkanten af 20 pct. i USA.

»Det er meget bekymrende, når ledigheden stiger så meget så hurtigt. Det store spørgsmål er, hvor mange der kan vende tilbage på arbejde, når også USA så småt begynder at åbne samfundet op igen,« skriver Mikael Olai Milhøj, der er senioranalytiker i Danske Bank, i en kommentar.

Historisk store hjælpepakker fra både staten og centralbanken i USA er blevet spændt ud under økonomien, men det har altså ikke kunnet afværge den største stigning nogensinde i antallet af amerikanere, som har søgt om ledighedsunderstøttelse.

I forrige uge lød tallet på 5,25 mio., og under coronakrisen har tallet to gange været oppe på 6,6 mio. I den første uge efter coronakrisen for alvor ramte USA, lød tallet på 3,3 mio. Alle tal ligger markant over den hidtidige rekord.

Den lød på 695.000 på én uge, og denne rekord blev sat tilbage i 1982. Under finanskrisen nåede tallet på en enkelt uge op på 665.000 i marts 2009.

I Dansk Erhverv vurderer man, at 15 pct. af arbejdsstyrken nu er ledig. I Danmark ville det svare til et tal på 420.000.

»Det er en stigning af historiske dimensioner, der viser, at ledigheden i USA nu har kurs mod det højeste niveau siden depressionen i 1930’erne. Og der er desværre ikke noget, der tyder på, at nedturen stopper lige med det samme,« skriver Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv.

Det amerikanske arbejdsmarked er mere fleksibelt i forhold til det danske forstået på den måde, at det f.eks. er meget nemmere at skille sig af med medarbejdere, og selv om tallene er »svimlende«, kan der ifølge Danske Bank være et lille håb gemt i tallene.

»Vi tror, at mange af de nytilmeldte ledige er sendt midlertidigt hjem og har mulighed for at vende tilbage til deres gamle job, når det er muligt. Hvor mange der betragtes som midlertidige ledige, ved vi dog ikke, før vi får jobrapporten for april. Vi har ingen historiske erfaringer at sammenligne med, så vi famler desværre i blinde, og der er ingen garantier for, at økonomien nødvendigvis kommer hurtigt på fode igen,« skriver Mikael Olai Milhøj.

Fra flere sider peger man på, at udviklingen i USA vil komme til at gøre ondt på Danmark. USA vippede i 2019 Tyskland af pinden som Danmarks største eksportmarked.

»Derfor vil det også gøre ondt på dansk økonomi, hvis USA kommer til at hænge fast i krisen. Det er der desværre stor sandsynlighed for. Den sandsynlighed er stigende i takt med, at flere amerikanere mister jobbet, og forbrugerne derfor bliver mere og mere forsigtige,« skriver Søren V. Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank, i en kommentar.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.