Fortsæt til indhold

De amerikanske kerneforbrugerpriser faldt i april i forhold til måneden før

Foto: AP Photo/Wilfredo Lee
Økonomi
/ritzau/FINANS

De amerikanske forbrugerpriser steg med 0,3 pct. i april i forhold til samme måned året før. Økonomerne havde ifølge et Bloomberg-estimat ventet en stigning på 0,4 pct.

Dermed aftager inflationen umiddelbart, da niveauet måneden før var på 1,5 pct.

Set i forhold til måneden før faldt forbrugerpriserne med 0,8 pct., hvilket var helt på linje med økonomernes forventninger.

Kigger man på kerneforbrugerpriserne, der fraregner fødevare- og energipriserne, steg de 1,4 pct. i april i forhold et år forinden.

På månedsbasis faldt kerneforbrugerpriserne med 0,4 pct.

Økonomerne havde ifølge Bloomberg News ventet henholdsvis en stigning på 1,7 pct. på årsbasis og et fald på 0,2 pct. på månedsbasis.

Artiklens emner
Amerikansk økonomi