Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Powell: Den amerikanske regering er for optimistisk om økonomien

Corona rammer verden
Amerikanerne vil fortsat være betænkelige og afveje konsekvenserne for deres sundhed, før de vender tilbage til normalen, mener Jerome Powell. Foto: AP/Jacquelyn Martin

Den amerikanske præsident, Donald Trump, og finansminister Steven Mnuchin er for optimistiske i deres prognoser for den amerikanske økonomi, og derfor er regeringens tiltag ikke tilstrækkelige, mener Jerome Powell, der er chef for den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

Det skriver Wall Street Journal.

Steven Mnuchin, den amerikanske finansminister, sagde ved en høring i Kongressen, at den største fare mod den amerikanske økonomi ville være at vente for længe med at genstarte økonomien efter to måneders nedlukning af landet.

Mnuchin og Trump er enige om, at den skarpe nedgang i økonomien vil blive fulgt med en lige så skarp tilbagevenden.

Det tvivler Jerome Powell dog på. Amerikanerne vil fortsat være betænkelige og afveje konsekvenserne for deres sundhed, før de vender tilbage til normalen, mener han.

Regeringen er for optimistisk, og derfor er tiltagene også utilstrækkelige, lyder det.

For tredje gang i denne uge har chefen for centralbanken derfor foreslået yderligere økonomiske håndsrækninger fra den amerikanske stat for at forhindre langvarige skader af den høje arbejdsløshed og bølgen af konkurser, der rammer som følge af coronapandemien.

- Det vigtigste er, at folk skal tro på, at det er sikkert at gå på arbejde og uden for igen, siger Jerome Powell ifølge Wall Street Journal, om hvad der skal til for, at befolkningen igen handler som før coronavirussets udbrud.

Kongressens budgetkontor, Congressional Budget Office, anslog tirsdag, at der vil være en gradvis forbedring af økonomien over det næste halvandet år. Sundhedsrisici og dertilhørende social afstand kommer dog fortsat til at spøge.

BRANCHENYT
Læs også