Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

OECD: Rige lande står foran statsgæld på mere end 115.000 mia. kr.

Corona rammer verden
OECD's medlemslandes gennemsnitlige gæld ventes at stige fra 109 pct. af deres BNP til mere end 137 pct. i år. Foto: Andrew Harrer

De rige lande står ifølge OECD til at øge gælden med mindst 17.000 mia. dollar i kampen mod de økonomiske konsekvenser af pandemien. Kraftige fald i skatteindtægterne ventes at overstige effekten af de stimulerende foranstaltninger.

Det skriver Financial Times.

OECD's medlemslandes gennemsnitlige gæld ventes at stige fra 109 pct. af deres BNP til mere end 137 pct. i år.

Det vil efterlade flere lande med statsgæld på samme niveau som Italien.

Gæld i den størrelsesorden vil som minimum koste 13.000 dollar for hver person ud af i alt 1,3 mia. mennesker, der i alt bor i OECD-medlemslandene.

Størrelsen på gælden kan dog stige, hvis den økonomiske bedring tager længere tid, end økonomerne håber.

- Vi er nødt til at se i øjnene, at vi ikke kommer til at opleve en V-formet bedring, siger Randall Kroszner, der er tidligere direktør i USA's centralbank, Federal Reserve, til Financial Times.

OECD venter nu ifølge Financial Times en højere gæld blandt sine medlemslande, end hvad man så ved finanskrisen, hvor gælden steg med 28 pct.point af BNP'et, svarende til en gæld på 17.000 mia. dollar - mere end 115.000 mia. kr.

Selv om flere lande i år har indført pengepolitiske tiltag for at afbøde konsekvenserne af coronavirusset, er de næppe nok, mener OECD ifølge Financial Times, da skatteindtægter falder hurtigere end økonomisk aktivitet under en recession.

BRANCHENYT
Læs også