Fortsæt til indhold

Japan ophæver national undtagelsestilstand

Økonomi
/ritzau/FINANS

Japan ophæver nu den undtagelsestilstand, som siden starten af april har været indført i landet for stoppe spredningen af coronavirus.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Landets premierminister, Shinzo Abe, understreger dog, at tiltagene kan genindføres, hvis der ses en stor stigning i antallet af nye smittetilfælde.

Allerede 14. maj blev kravene til social distancering løsnet flere steder, men de blev fastholdt i Tokyo og fire andre præfekturer.

Japan er inddelt i 47 præfekturer, der er lokalt administrative områder.

7. april erklærede Shinzo Abe en indledende undtagelsestilstand for Tokyo og seks andre regioner, der siden blev bredt ud til at gælde hele landet.

Det betød blandt andet, at forretninger og skoler skulle lukke, mens befolkningen blev bedt om at holde sig hjemme.

Japan har under pandemien registreret flere end 16.600 smittede med Covid-19, mens 839 med sygdommen er afgået ved døden.

Artiklens emner
Shinzo Abe