Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Coronakrisen får Hyundais salg til at styrtdykke

Bilproducenten solgte i maj måned 39 pct. færre biler end samme tid sidste år.

Corona rammer verden
Sydkoreanske Hyundai Motor Co. oplevede i maj måned et fald i salget af biler på 39 pct. verden over i forhold til sidste år.

Covid-19-pandemien medfører store konsekvenser for verdens bilproducenter.

Sydkoreanske Hyundai Motor Co. oplevede i maj måned et fald i salget af biler på 39 pct. verden over i forhold til sidste år.

Det skriver Reuters.

I alt solgte Hyundai 217.510 biler i maj. Resultatet var endnu værre i april, hvor bilgiganten solgte 167.693 biler globalt.

Coronakrisen er den altoverskyggende årsag til det lave salg, lyder det fra Hyundai Motor Co. i en pressemeddelelse mandag.

Hjemme i Sydkorea har bilproducenten oplevet en stigning i antallet af solgte biler på 5 pct, men i udlandet ser det anderledes negativt ud. Her er salget samlet set faldet med 50 pct.

Søsterselskabet Kia Motors oplyser ligeledes om et fald i antallet af solgte biler. I maj kom Kia af med 160.913 køretøjer, hvilket er et fald på 33 pct. i forhold til sidste år.

Hyundai og Kia er sammenlagt verdens femte største bilproducent.

BRANCHENYT
Læs også