Økonomi

Næsten 1,9 millioner meldte sig ledige i USA i seneste uge

Antallet af nye ledige i USA steg igen sidste uge, og foreløbig har coronakrisen i alt kostet næsten 43 mio. amerikanere jobbet.

Artiklens øverste billede
Selv om stigningstakten i antallet af nye ledige er aftaget, så er det fortsat på et meget højt niveau og stadig højere end selv de værste uger under finanskrisen. Foto: AP/ John Minchillo

Næsten 1,9 mio. amerikanere meldte sig ledige i sidste uge, og dermed har knap 43 mio. ansatte mistet jobbet, siden coronakrisen for alvor ramte USA for 11 uger siden.

Det viser netop offentliggjorte tal fra U.S. Department of Labor.

De seneste fem uger har tallene over nye ledige bevæget sig fra 3,2 millioner til 3 millioner ned til 2,4 millioner og 2,1.

Det seneste tal er første gang, at USA er under 2 mio. nytilmeldte ledige på en uge, siden krisen begyndte.

Rekorden for en enkelt uge blev sat tilbage i marts med 6,8 millioner nye ledige på en uge. Det nøjagtige tal for den seneste uge var 1.877.000 ledige.

Antallet er en spids højere end forventet af et gennemsnit af analytikere. Her lå konsensus på 1.833.000 nytilmeldte. 

»Netop offentliggjorte tal viser, at 1,9 mio. amerikanere søgte om arbejdsløshedsunderstøttelse i sidste uge. Dermed har lige under 43 mio. amerikanere nu søgt om arbejdsløshedsunderstøttelse over de seneste 11 uger. Det er et vanvittigt højt tal, der viser at over 25 pct. af den amerikanske arbejdsstyrke nu har været forbi ledighedskøen i løbet af viruskrisen. Viruskrisen har simpelthen ramt det amerikanske arbejdsmarked med en styrke vi ikke har set siden den store depression i 1930’erne,« skriver cheføkonom Tore Stramer fra Dansk Erhverv i en kommentar.

Han søger samtidig ”trøst” i, at det er den laveste ugentlige stigning i antallet af nytilmeldte siden coronakrisen for alvor ramte USA.

»Et andet stort lyspunkt er, at antallet af gentagne ansøgninger om arbejdsløshedsunderstøttelse samlet set er faldet over de seneste tre uger fra et niveau omkring 25 mio. personer til nu 21,5 mio. personer. Det kan meget vel være de første spæde tegn på, at ledigheden i USA nu er ved at toppe,« skriver han.

Også cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Jeppe Juul Borre, hæfter sig ved faldet i de gentagne ansøgninger.

»Det afgørende i den kommende tid er ikke så meget de ugentlige ansøgninger til arbejdsløshedsunderstøttelse, som er begyndt at vise bedre takter. Det afgørende bliver nu, i hvor lang tid den allerede ekstremt høje ledighed kommer til at vare ved. En stor risiko for den amerikanske økonomi er, hvis den aktuelt høje ledighed bliver vedvarende og dermed resulterer i en langvarig reduktion i privatforbruget,« skriver Jeppe Juul Borre.

Han mener, at man skal holde øje med privatforbruget i USA som udgør næsten 70% af den amerikanske økonomi. Det kan blive afgørende for, om det bliver en kortvarig eller langvarig recession.

»Selv om det hele lige nu kan lyde meget dystert, så er vi fortsat fortrøstningsfulde og forsigtige optimister med en kortvarig krise i sigte, om end den bliver ekstremt dyb,« lyder det fra Jeppe Juul Borre.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.