Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Britiske bilgiganter nedskærer kraftigt

Aston Martin, Bentley og McLaren fyrer tusindvis af ansatte som følger af coronakrisen.

Corona rammer verden
Over de seneste to uger har de tre luksusbilproducenter Aston Martin, Bentley og McLaren offentliggjort, at mere end 3.000 ansatte vil blive fyret i den nærmeste fremtid. Foto: Bloomberg/Krisztian Bocsi.

Der bliver ikke solgt mange luksusbiler under coronakrisen, og det kan mærkes hos de britiske bilproducenter Bentley, McLaren og Aston Martin.

Over de seneste to uger har de tre virksomheder offentliggjort, at mere end 3.000 ansatte samlet set kommer til at modtage en fyreseddel med posten.

Det skriver CNN.

Fredag meddelte Bentley, at man planlægger at fyre 1.000 ansatte i Storbritannien - hvilket svarer til omkring en fjerdedel af virksomhedens medarbejdere.

Dagen forinden offentliggjorde Aston Martin, at man opsiger 500 medarbejdere på grund af svigtende salg.

McLaren fortalte i slutningen af maj, at man havde planer om at afskedige 1.200 ansatte.

I de seneste år har luksusbilproducenterne ikke haft det nemt.

Konsekvenserne af Brexit har hvilet som en grå sky over hovederne på bilproducenterne, mens efterspørgslen samtidig har været dalende.

Coronapandemien er det seneste alvorlige problem for bilsektoren, der er i stor krise.

»Det har været en sort uge for Storbritanniens bilsektor, hvor knusende fyringsrunder rammer hårdt. Grundlæggende er bilindustrien stærk og fleksibel, men den er ikke uovervindelig,« sagde Mike Hawes, der er administrerende direktør i brancheorganisationen The Society of Motor Manufacturers and Traders, i en pressemeddelelse fredag ifølge CNN.

BRANCHENYT
Læs også