Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Coronahjælp: 23.600 virksomheder låner rentefrie milliarder

Corona rammer verden
Skatteminister Morten Bødskov glæder sig over, at man har kunnet række en hånd ud til pressede virksomheder. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

23.600 danske virksomheder har benyttet sig af et tilbud om rentefrie lån for samlet 6,8 milliarder kroner.

Det skriver Skatteministeriet i en pressemeddelelse.

- Coronakrisen har betydet, at mange virksomheder har været presset på likviditeten.

- Derfor er jeg glad for, at vi på denne måde har givet virksomhederne en nem og enkel mulighed for at øge kassebeholdningen i en hård tid, siger skatteminister Morten Bødskov (S).

I alt 26.100 virksomheder har søgt om de rentefrie lån, der skal tilbagebetales 1. april 2021.

I alt 2500 virksomheder har ikke opfyldt betingelserne og fået afslag.

Hver tredje ansøgning kommer fra virksomheder inden for handel, hotel og restauration.

- De mange ansøgninger vidner om, at de rentefrie lån har været en attraktiv mulighed for flere tusinder virksomheder inden for netop disse brancher, og jeg er sikker på, at den styrkede likviditet vil gøre en afgørende forskel for mange, siger skatteministeren i pressemeddelelsen.

Skattestyrelsen sendte i maj breve ud til 300.000 virksomheder, som man vurderede havde mulighed for at komme i betragtning til et lån.

Virksomhederne havde frem til 15. juni til at ansøge om lån svarende til den moms, de havde indberettet i marts eller den lønsumsafgift, der blev indberettet i april.

En række kriterier skal være opfyldt for at få adgang til lånet. Eksempelvis skal virksomhederne have indsendt momsangivelsen i marts til tiden.

BRANCHENYT
Læs også