Verdens største økonomi er sendt ud i det største dyk nogensinde

Den amerikanske økonomi er aldrig gået så meget tilbage i et enkelt kvartal, som det var tilfældet i 2. kvartal.

Foto: Eduardo Munoz / Reuters

Coronakrisen sendte USA’s økonomi, der er verdens største, til tælling i 2. kvartal. Faktisk er det økonomiske slag så stort, at det er det største fald, der nogensinde er registreret, og det er samtidig mange gange større end det, der ramte USA under finanskrisen.

»Dette tal kommer til at gå over i historiebøgerne. Det viser med al tydelighed, hvordan coronakrisen har fejet benene væk under den amerikanske økonomi på næsten ingen tid. Jeg må sige, at det er så forfærdelige tal, at man end ikke ville undgå at se dem, selvom man lukkede øjnene,« skriver Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.

Den første opgørelse af bruttonationalproduktet (bnp) for USA i 2. kvartal viser, at coronavirussen og nedlukningen af store dele af det amerikanske samfund barberede 32,9 pct. af det amerikanske bnp, når det bliver opgjort annualiseret.

Omregner man tallet til at vise udviklingen, som vi kender det i Danmark, svarer det til et fald på 9,5 pct.

»Faldet i den økonomiske aktivitet under coronakrisen er markant værre end under finanskrisen,« konstaterer Mikael Olai Milhøj, der er senioranalytiker i Danske Bank, i en kommentar.

Han peger på, at den amerikanske økonomi oplevede et fald i bnp på 4 pct. fra toppen i 4. kvartal 2007 til bunden i 2. kvartal 2009. Fra slutningen af 2019 og frem til slutningen af juni lyder faldet i denne omgang på 10,6 pct.

»Det er ikke så overraskende, når man lukker ned for store dele af økonomien, og folk af frygt for covid-19 bliver hjemme. Sammenligningen med finanskrisen er dog god til at illustrere, hvor voldsom en påvirkning af pandemien har haft på amerikansk økonomi,« skriver Mikael Olai Milhøj.

Økonomerne understreger, at den første opgørelse kan blive revideret flere gange, og at der er tale om et øjebliksbillede. Således har nøgletal vist, at økonomien begyndte at rette sig imod slutningen af kvartalet.

»Det afspejler sig blandt andet i jobmarkedet, hvor april gav et jobtab på over 20 mio. job, mens der modsat i maj og juni i alt blev genskabt 7,5 mio. job. Detailsalg, industriproduktion og en række andre nøgletal viser samme tendens,« skriver Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit, i en kommentar.

Men selv disse tal kan blive overhalet inden om af udviklingen.

»En række store stater i det sydlige og vestlige USA gamblede dumdristigt og genåbnede samfundet, mens smitten stadig var ude af kontrol. Det har ført til nye rekorder i smitte, indlæggelser og dødsfald og givet anledning til nye restriktioner i mange stater. En del højfrekvente data og nøgletal tyder da også på, at udviklingen i USA er gået kraftigt ned i gear og nogle steder ligefrem tilbage,« lyder det fra Frederik Engholm.

Samtidig viser helt nye tal fra US Department of Labor, at 1.434.000 amerikanere i sidste uge søgte om understøttelse som følge af ledighed. Det er anden uge i træk, at tallet er steget.

»Det er mildt sagt bekymrende,« skriver Søren V. Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank, i en kommentar.

Han peger på, at den amerikanske økonomi kan ende med endnu et stød, hvis man fra politisk side ikke bliver enige om en ny hjælpepakke. Uden en ny aftale vil en aftale fra marts om at forhøje understøttelsen til 600 dollars om ugen bortfalde.

»Med 30 mio. ledige amerikanere er det altafgørende for vækstudsigterne, at indkomstnedgangen begrænses,« lyder det fra Søren V. Kristensen.

BRANCHENYT
Læs også