Økonomi

Storbanker: Coronavacciner kan skabe store omvæltninger på finansmarkederne

Stigende renter og et frasalg af de aktier, som har klaret sig bedst under krisen, kan meget vel blive en realitet, så snart der er fundet en coronavaccine, mener flere analytikere.

Artiklens øverste billede
Investorerne kan se frem til en ny virkelighed med stigende renter, mener analytikere. Foto: Lucas Jackson/Reuters/Ritzau Scanpix

De første vacciner mod coronavirus er kun få måneder fra godkendelse og kan bringe verden et skridt tættere på en normal hverdag.

Godkendelserne vil ifølge flere analytikere skabe store omvæltninger på finansmarkederne. De kan bl.a. fremprovokere et hop i renterne på den type obligationer, der ligger bag de lange danske boliglån.

De kan også forårsage et frasalg af de aktier, som har klaret sig bedst under krisen og et tilvalg af andre. Det kan f.eks. betyde, at stigningerne i teknologi- og medicinalaktierne løjer af, mens banker og industriselskaber får kronede dage.

Rejsen tilbage til normale tilstande kan blive alt andet end stille, vurderer analytikerne.

Renten

Da coronakrisen spidsede til i marts og april, trådte centralbanker over hele verden til med rentesænkninger og en ny runde opkøb i obligationsmarkedet.

Det drev renterne ned på alle sikre obligationer. Også de danske realkreditobligationer efter at de steg en smule i de mest paniske uger i marts.

I USA faldt den toneangivende 10-årige rente således fra ca. 1,5 pct. til 0,6 pct. på kun få uger. I Danmark faldt den fra 0 pct. i starten af marts til minus 0,8 pct. i midten af måneden.

Med en vaccine mod coronavirus kan investorerne ifølge Nordea og Danske Bank dog se frem til, at renterne atter stiger. Årsagen er ikke, at centralbankerne hæver de toneangivende renter, men derimod, at investorerne forventer, at væksten vender tilbage.

»Vi har set samme tendens før. Når investorerne begynder at se en ende på krisen, begynder renterne også at stige – før centralbankerne stopper deres opkøb,« siger Jan Størup Nielsen, chefanalytiker i Nordea Markets, og peger på, at investorerne arbejder med en tidshorisont på 1-2 år.

Det bliver nok nogle vilde dage, når vi får de første data, som peger på, at en vaccine kan blive godkendt.

Michael Friis Jørgensen, chefaktieanalytiker i Alm. Brand

Han tilføjer, at det indtil nu har været nemt for centralbankerne at holde renterne nede, fordi der har været en konsensus i markedet om, at de vil blive holdt lave, så længe der er behov for at stimulere væksten.

»Hvis vi får en vaccine og antager, at den er effektiv, så bliver investorerne måske overbevist om, at udviklingen vil vende, og at der ikke vil blive brug for nogle af de tiltag, som ECB har lavet, ind i 2021,« siger Jan Størup Nielsen.

Der vil dog kunne opstå en kamp mellem centralbankerne og markedet, da investorerne forventer, at væksten med en vaccine snart vender tilbage, men centralbankerne vil dæmpe rentestigningerne, indtil væksten er sikret, mener chefanalytikeren.

»Jeg er overbevist om, at rentestigningerne bliver begrænset i starten, fordi de ikke er i centralbankernes interesse. Men i takt med at nøgletallene viser bedring, vil de tillade, at stigningerne sker,« siger Jan Størup Nielsen.

Han er enig i, at de lave renter blandt andet har ført til, at investorerne er flygtet over mod andre aktiver såsom aktier og guld, men mener samtidig, at en stigning i renterne ikke nødvendigvis får konsekvenser for aktiverne.

»Man vil godt kunne få en periode, hvor de andre aktivklasser fortsat bliver købt op, samtidig med at renterne kravler højere. Så opstår spekulationerne måske senere om, hvorvidt centralbankerne går den anden vej, hvilket kan resultere i kraftige rentestigninger,« siger Jan Størup Nielsen.

Aktierne

Effekterne af en vaccine vil ikke blot kunne mærkes på renterne, men også aktierne, mener Michael Friis Jørgensen, chefaktieanalytiker i Alm. Brand.

»Vaccinen og forventningerne om denne kommer til at skabe bevægelser i markedet, som dem vi så småt allerede har set, hvor investorerne trækker sig fra de største navne inden for teknologi og hjemmearbejde,« siger han.

Han vurderer, at der kommer til at ske et skifte fra, at investorerne sætter deres penge i teknologi- og vækstaktier til i stedet at investere i såkaldte value-aktier og senere cykliske aktier, der ofte knytter sig til den økonomiske udvikling.

Med valueaktier er der f.eks. tale om A.P Møller-Mærsk, Pandora og ISS, som handles til en lavere værdi end det generelle marked målt på forskellen mellem prisen på en aktie og selskabernes overskud.

Derudover tæller cykliske aktier f.eks. Danske Bank, DSV Panalpina og FLSmidth. Altså selskaber, hvis resultater i høj grad er afhængige af de økonomiske konjunkturer.

»De store vindere kan blive banksektoren og industrien. Bankerne er især afhængige af den økonomiske vækst og renterne, og med en vaccine falder troen på, at renterne fortsat sendes i hullet,« siger Michael Friis Jørgensen.

Han mener dog samtidig, at der bliver tale om midlertidige tendenser, og at markedet i en periode vil skifte mellem at efterspørge henholdsvis vækst og value.

Nogle af de store tabere ved fundet af en vaccine kan blive de amerikanske teknologiselskaber, som har kunnet berette om vækst, blandt andet fordi efterspørgslen på løsninger til hjemmearbejde og underholdning er steget.

»Helt overordnet set vil der være en rotation mod de valueaktier og billige industriaktier, som har klaret sig skidt, og det vil blandt andet gå ud over teknologiselskaberne,« siger Michael Friis Jørgensen og tilføjer:

»Elastikken er trukket langt ud mellem vækst og value, fordi man har været nødt til at betale meget for vækst. Men jo tættere vi kommer på en vaccine, jo mere svinder prisforskellen mellem vækstaktier og de gode, stabile aktier ind.«

Danske aktier

Gennem coronakrisen har de danske aktier klaret sig markant bedre end de udenlandske, hvilket bl.a. har været et resultat af aktionærernes flugt mod de mere sikre medicinalaktier, som vægter højt i C25.

Michael Friis Jørgensen fra Alm. Brand mener, at de danske aktier er nogle af dem, som vil komme til at klare sig dårligere end andre markeder, fordi især de europæiske modparter er mere value-prægede.

»Formentlig vil de positive effekter af en vaccine mærkes mindre, mens de andre markeder skal indhente noget af det tabte,« siger han og tilføjer, at der dog ikke bliver nogen voldsom flugt fra det danske aktiemarked.

Selvom medicinalaktier vægter højt i C25, mener Michael Friis Jørgensen, at det havde været værre, hvis teknologiaktierne havde trukket det danske indeks op ligesom det amerikanske, der vægter tungt på netop disse.

»Heldigvis har vi også en grøn energisektor, som bliver ved med at blæse derudad. Corona eller ej. Så vi har en delvis beskyttelse,« siger han.

Jacob Pedersen, chefaktieanalytiker i Sydbank, mener dog, at de danske aktier har en kvalitet, der betyder, at de kun bliver efternølere for en stund.

»Kvalitet spiller bestemt også ind på indekset herhjemme, så jeg er ikke overbevist om, at de danske aktier vil halte efter andre aktier omkring os i længere tid,« siger han.

Tidshorisonten

Alle analytikere peger på, at en vaccine sandsynligvis vil blive tilgængelig i løbet af 2. halvår 2021, og at det vil komme til at betyde store bevægelser i aktiemarkedet, når det sker. Hvis det altså ikke allerede er sket.

»Det bliver nok nogle vilde dage, når vi får de første data, som peger på, at en vaccine kan blive godkendt. Vi regner med, at der er 80-90 pct. chance for, at det sker i oktober eller november,« siger Michael Friis Jørgensen.

Jan Størup Nielsen fra Nordea Markets mener også, at vaccinen vil føre til et monumentalt skifte for, hvilken retning renten vil bevæge sig fremover.

»Lige så snart vi får en vaccine, ændres alle forudsætninger. Der tror jeg, at man lynhurtigt vil forstå, at opkøbsprogrammerne ikke vil fortsætte i al uendelighed, og de lange renter vil langsomt tikke opad,« siger han.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.