Køen af corona-ledige bliver mindre: »Vi skal dog lade champagnepropperne blive på«

Den lange kø af ledige, som er blevet skabt som følge af coronakrisen, fortsætter med at skrumpe. De seneste tal fra Styrelsen fra Arbejdsmarked og Rekruttering viser således, at den samlede stigning i antallet af ledige siden den 9. marts nu er faldet til 38.241 personer.

Det er det laveste tal siden marts, og samlet bringer det det samlede antal ledige op på 170.043 ledige.

»Det er glædeligt, at vi kan se, at flere og flere forlader ledighedskøen igen. Det er et klart tegn på, at der er godt gang i dele af arbejdsmarkedet, hvilket i høj grad hænger sammen med genåbningen,« skriver Niklas Praefke, der er cheføkonom i Ledernes Hovedorganisation, i en kommentar.

Til sammenligning lå tallet for en uge siden på 173.989, hvilket svarede til, at der på dette tidspunkt var kommet 42.183 ledige siden den 9. marts. Tallet toppede den 1. juli, hvor der samlet var 186.395 ledige. Det svarede til en stigning på 54.589 personer under coronakrisen.

På trods af, at køen af ledige er blevet mindre siden begyndelsen af juni, er det dog for tidligt helt at afblæse krisen, lyder det.

»Vi skal lade champagnepropperne blive på. Det kan nemlig ikke udelukkes, at den faldende ledighed kun er et midlertidigt fænomen, og at vi over de kommende måneder igen vil se stigende ledighed, når vi for alvor ser effekten af udfasningen af lønkompensationsordningen,« lyder det fra Niklas Praefke.

Det afgørende for udviklingen bliver udviklingen i smitten med coronavirussen, vurderer cheføkonomen.

»Det gælder både herhjemme og i udlandet. Nye smittebølger kan føre til nye restriktioner eller tilbagerulning af genåbningen, hvilket vil ramme økonomien og beskæftigelsen. Så længe vi ikke har en effektiv vaccine, vil denne risiko forblive stor, og vi kan derfor ikke ånde lettet op endnu,« påpeger Niklas Praefke, som samtidig vurderer, at der vil gå en rum tid, inden antallet af ledige er nede på det samme niveau som inden coronakrisen.