Økonomi

Jobmarkedet buldrer derudad igen, men ikke i alle brancher

Antallet af job, som bliver slået op på portaler som jobindex.dk, er næsten tilbage til udgangspunktet før coronakrisen. Men man skal være klar til at tage et brancheskift.

Antallet af nyopslåede stillinger er næsten tilbage på samme niveau, som før coronakrisen ramte i marts.

Udviklingen dæmper økonomernes frygt for, at massefyringer i forbindelse med udløb af lønkompensationsordningen i denne måned vil kuldsejle genopretningen.

»Efterspørgslen efter arbejdskraft er tæt på at være tilbage på niveauet før krisen. Der er job at søge,« siger Kaare Danielsen, direktør i Jobindex, landets største jobportal.

»Der er job inden for alle brancher måske lige med undtagelse af rejsebranchen. Mit bud er, at de fleste af dem, som bliver afskediget nu, vil have et job inden nytår,« fortsætter han.

Der blev i uge 34 således kun slået 8 pct. færre stillinger op på jobindex.dk, end platformen ville forvente uden en coronakrise.

Det er en stor forbedring i forhold til uge 13, hvor der blev slået omtrent 45 pct. færre stillinger op end forventet.

Antallet af nyopslåede stillinger på en anden stor jobportal – det offentlige Jobnet – lå i perioden fra den 9. marts til den 23. august kun 5,1 pct. under gennemsnittet de foregående fem år, ifølge Beskæftigelsesministeriet.

I midten af april – omtrent en måned inde i nedlukningen – lå antallet af stillinger 26 pct. under niveauet fra de tidligere år.

»Det er gået langt bedre end frygtet. Det lader heldigvis til, at mange, der mister deres job, finder beskæftigelse andre steder,« siger Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank.

Opblomstringen på jobmarkedet har været med til at dulme stigningen i ledighedsprocenten, mener hun.

Mit bud er, at de fleste af dem, som bliver afskediget nu, vil have et job inden nytår.

Kaare Danielsen, direktør i Jobindex

Ledigheden steg med hele 50.800 personer på få uger under nedlukningen. Nu er den faldet med i alt 13.650 personer over de seneste fire uger, ifølge Beskæftigelsesministeriet.

Der er dog en stor forskel på udviklingen i jobopslagene fra branche til branche. F.eks. ligger antallet af nyopslåede finansstillinger på Jobnet hele 61 pct. under niveauet i samme periode de seneste fem år.

På samme måde ligger antallet af nye stillinger inden for transportbranchen og hotel- og restaurationsbranchen omtrent 35 pct. under niveau.

I den anden ende af skalaen finder man nye stillinger i informations- og kommunikationsbranchen og inden for ejendomshandel, som ligger henholdsvis 27 pct. og 65 pct. over normalen.

Der var ifølge Erhvervsstyrelsen knap 19.200 personer hjemsendt på lønkompensationsordningen i sidste uge. Mange af dem er ifølge Dansk Erhverv og Jyske Bank ansat i netop restauranter, hoteller og luftfartsbranchen og risikerer at miste deres job.

Netop derfor er det ifølge Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank, endnu vigtigere, at der findes job i andre brancher. Det står i kontrast til tiden efter finanskrisen, hvor de fleste brancher var ramt på samme tid.

»Hjulene drejer stadig rundt på jobmarkedet. Man kan derfor tillade sig at være forsigtig optimist på hele økonomiens vegne,« siger Niels Rønholt.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.