Serier

Coronavirus skubber næste års økonomiske topmøde i Davos

Af sundhedsmæssige hensyn er næste års møde i Verdens Økonomiske Forum udsat til tidligt på sommeren.

Corona rammer verden

Næste års møde i Verdens Økonomiske Forum er blevet skubbet fra januar til en gang tidligt på sommeren.

Udsættelsen sker af sundhedsmæssige hensyn i forbindelse med coronapandemien. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Rådet fra eksperter er, at vi ikke kan holde et sikkert møde i januar, lyder det i en skriftlig udtalelse fra arrangørerne ifølge Reuters.

Mødet i Verdens Økonomiske Forum, på engelsk World Economic Forum (WEF), har eksisteret siden starten af 1970'erne.

Årligt samles verdens mest magtfulde og indflydelsesrige mennesker for at diskutere blandt andet økonomisk udvikling, fattigdom, ligestilling, krig og klimaforandringer.

Mødet afvikles i det schweiziske skiresort Davos. Det seneste møde fandt sted 21.-24. januar i år.

Læs også
Top job