Økonomi
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Europæisk storbank planlægger spareplan i milliardklassen

Den spanske bank Santander planlægger en større fyringsrunde som et led i planen, om at spare mere end 7,5 mia. kroner over de næste to år.

Over de næste to år vil Santander gennemføre en spareplan til en værdi af mere end 7,5 mia. kroner. Planen skal blandt andet fuldføres ved at fyre et indtil videre uvist antal ansatte. Foto: Manu Fernandez/AP

Den spanske storbank Santander forbereder sig på en lang række besparelser for at bekæmpe den økonomiske krise, som coronakrisen har forårsaget.

Over de næste to år vil banken spare mere end 7,5 mia. kroner. Det skal blandt andet lykkes ved at fyre et indtil videre uvist antal ansatte.

Det skriver Business Insider.

Santanders administrerende direktør, José Antonio Àlvarez, bekræftede ved et pressemøde tirsdag, at man planlægger ændringer i bankens arbejdsstyrke.

Ændringerne vil påvirke filialer i blandt andet Spanien, Portugal, Storbritannien og Polen.

»Der vil ske justeringer i alle de europæiske afdelinger. Det involverer diskussioner med fagforeningerne, om at justere på områder så som distributionsmodel, teknologi, operationer og antallet af ansatte,« sagde Àlvarez ved pressemødet.

Han ville ikke fortælle om antallet af mulige fyringer, men ifølge den spanske erhvervsavis Expansión er der tale om at afskedige hele 3.000 ansatte.

Ved samme pressemøde præsenterede Àlvarez bankens kvartalregnskab.

Tredje kvartal endte med en profit på næsten 16 mia. kroner, hvilket er en stigning på 18 pct. i forhold til andet kvartal, og 4 pct. mere end i samme kvartal sidste år.

I de første ni måneder af 2020 har Santander oplevet et tab på næsten 67,5 mia. kroner.

I 2019 afskedigede Santander over 3.000 medarbejdere i forbindelse med opkøbet af den kriseramte spanske bank Banco Popular.

BRANCHENYT
Læs også