750.000 amerikanere meldte sig ledige i sidste uge
Der var i sidste uge 751.000 nytilmeldte ledige i USA, viser nye tal. Det er det laveste antal, siden coronakrisen ramte USA.
Hundredtusinder af amerikanerne fortsætter stadig med at stille sig op i arbejdsløshedskøen hver uge.
I sidste uge søgte 751.000 amerikanere om ledighedsunderstøttelse, viser netop offentliggjorte tal fra US Department of Labor.
Det er en smule mindre end ugen før, hvor tallet lå på 758.000. Til gengæld er antallet et nøk over forventningen blandt økonomerne, der kun havde ventet 735.000 nye ledige.
De 751.000 er faktisk det laveste antal nye ledige, der er registreret, siden coronakrisen ramte USA. Men det skal man passe på med at tolke alt for positivt, siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri.
»Vi er 33 uger inde i coronakrisen, og amerikanerne kæmper fortsat med ugentlige ledighedstal, der er højere end under de værste uger af finanskrisen, hvor antallet af nye ledige aldrig kom over 665.000,« siger han i en kommentar til tallene.
»Der er fortsat skræmmende mange amerikanere, der får en fyreseddel i hånden. Antallet af nyledige var i sidste uge på laveste niveau under coronakrisen, men samtidig er antallet af smittede på det højeste niveau nogensinde. Jeg frygter, at de ugentlige ledighedstal også vil være utrolig høje hen over vinteren,« fortsætter han.
Det er kun få dage siden, at det amerikanske præsidentvalg løb af stablen, og i skrivende stund er det endnu ikke afgjort, om det bliver demokraternes Joe Biden eller den siddende republikanske præsident Donald Trump, der løber med sejren.
Men uanset om præsidenten hedder Biden eller Trump til efternavn, venter der ham en tvungen opgave i forhold til at få håndteret coronakrisen og dens påvirkning af den amerikanske økonomi.
De amerikanske politikere vedtog i foråret en stor corona-hjælpepakke, men flere af elementerne i den er allerede udløbet eller udløber til nytår.
Derfor skal der handles hurtigt, når tågen over det politiske landskab i USA letter.
Demokraterne har foreslået en ny hjælpepakke til en samlet værdi af ca. 2.200 mia. dollars, mens republikanerne slår på tromme for en lidt mindre model til en værdi på lige under 1.000 dollars.
Men det kan blive svært, forudser Mikael Olai Milhøj, senioranalytiker i Danske Bank.
»Demokraterne og republikanerne har haft samarbejdsvanskeligheder i mindst 30 år, og derfor er vi skeptiske i forhold til, om det kan lade sig gøre med en større pakke. For selv om økonomien er ved at rette op, så mener vi ikke, at genopretningen er stærk nok til at stå på egne ben endnu,« skriver han i en kommentar.
