Stækkede banker er en bombe under boligrenterne

Boligejere og virksomheder må indstille sig på, at renten på deres realkreditlån kan skyde i vejret, hvis der kommer ny markedsuro som i marts, hvor coronapandemien rystede finansmarkederne i deres grundvold.

Dengang gik det 3.000 mia. kr. store marked for danske realkreditudstedelser ikke fri, og de store prisfald på boligobligationer i uge 11 og 12 skyldtes ifølge en analyse fra Nationalbanken primært, at en håndfuld store danske banker – de såkaldte market makers - trak følehornene til sig, da realkreditinstitutterne var tvunget til at sælge deres obligationer.

Det er et problem, som kan blive meget større fremover, mener bl.a. bankernes interesseorganisation Finans Danmark.

»Vi mener, at market makers' rolle er at agere stødpude på markedet. Vi kan konstatere, at med meget af den regulering, der er sket efter finanskrisen, er det blevet vanskeligere, hvis man bliver ramt af noget af det, man så i foråret,« siger Jakob Legård Jakobsen, økonomisk direktør i Finans Danmark.

Kursen på en 1 pct. realkreditobligation med udløb i 2050 røg fra næsten kurs 101 til 91 på en håndfuld handelsdage. Det svarede til et hop i boligrenten på op mod 0,9 pct. til de uheldige boligejere, som fik lånetilbud i netop de dage.

Det svarede også til et papirtab på op mod 100 mia. kr. alene på realkreditobligationer med lang løbetid, som primært ligger hos danske banker, pensionskasser, forsikringsselskaber og udenlandske investorer.

»Rentestigningerne var primært drevet af svag efterspørgsel efter nyudstedte obligationer og ikke af et salgspres fra eksisterende obligationsinvestorer,« skrev Nationalbanken i sin analyse fra november.

Priserne rettede sig, da både Den Europæiske Centralbank (ECB) og amerikanske Federal Reserve et par dage senere gik i markedet for at holde en hånd under obligationspriserne.

Som reglerne er skruet sammen i dag, skal bankerne frigøre kapital, når priserne på finansmarkederne styrtdykker. I de tilfælde må de ikke købe eller eje lige så mange realkreditobligationer som ellers.

Reglerne kan i værste fald bidrage til kursfald, fordi bankerne kan blive tvunget til at sælge ind i et marked, hvor mange er nervøse. Den samme type regler gælder i mindre udstrækning for pensionskasser.

Samtidig er realkreditinstitutterne pålagt at udstede nye obligationer, ligegyldigt om markedet er kollapset eller ej, så de ikke brænder inde med boliglån.

»Så længe kurserne stiger, så mærker vi det ikke. Men hvis der pludselig kommer en dag, hvor mange skal sælge på én gang, så er der ikke nok til at købe længere. Det kunne være gået meget værre i marts, hvis ikke ECB var trådt ind,« siger Georg Andersen, tidligere direktør i Nykredit Markets og tidligere formand for Børsmæglerforeningen.

I uge 11 og 12 udstedte realkreditinstitutterne ifølge Jyske Bank for 26 mia. kr. i nye konverterbare obligationer. Det er mere end normalt, men kun en brøkdel af salget under de store auktioner, der refinansierer rentetilpasningslån flere gange om året.

Mens ECB hurtigt lempede på kravene til bankerne i eurozonen, så forholdt Finanstilsynet sig tavs, da det brændte på, fortæller Jakob Legård Jakobsen fra Finans Danmark.

Det er dog hverken ønskværdigt at give bankerne grønt lys til at købe flere obligationer – for så kan de ende med at tabe flere penge – eller at tillade, at realkreditinstitutterne udskyder deres udstedelser, vurderer Kristian Vie Madsen, vicedirektør i Finanstilsynet.

»Hvis man har et marked, der hele tiden kører på støtte, så skal man hele tiden understøtte det mere og mere, og så bliver det sværere og sværere. Jeg vil dog godt anerkende synspunktet, at man godt kunne risikere at stå i en uheldig situation, hvis man rammes af langt værre stød,« siger Kristian Vie Madsen.