Serier

Nu skal regningen betales: Storbritannien hæver selskabsskatten

Den britiske selskabsskat hæves 6 procentpoint for at fylde en del af det hul, coronakrisen har efterladt i landets statskasse.

Corona rammer verden
Den britiske finansminister Rishi Sunak har i dag fremlagt en plan for, hvordan regningen for coronakrisen skal betales.
Foto: Tolga Akmen

Coronakrisen har efterladt et gabende hul i den britiske statskasse, som nu skal fyldes af blandt andet en markant forhøjelse af selskabsskatten.

Det fremgår af budgettet for statsfinanserne, som finansminister Rishi Sunak i dag har fremlagt i parlamentet.

Den britiske regering lægger op til at hæve selskabsskatten fra 19 pct. til 25 pct. Skattestigningen får effekt fra 2023, hvor regeringen venter, at britisk økonomi er kommet til hægterne efter coronakrisen.

I parlamentet begrundede finansministeren skattestigningen med, at staten har brugt mere end 800 mia. kr. på at hjælpe de britiske virksomheder gennem krisen.

Han tilføjede, at Storbritannien – selv efter stigningen – stadig vil have den laveste selskabsskat blandt G7-landene. Det ventes, at forhøjelsen af selskabsskatten allerede i det første år vil bidrage med 100 mia. kr. ekstra til statskassen. I finansåret 2025-26 ventes bidraget fra forhøjelsen at være vokset til 140 mia. kr.

Ifølge BBC var den britiske selskabsskat i 1970’erne helt oppe på 52 pct., men siden er den gradvist sænket til det nuværende niveau på 19 pct., der har været gældende siden 2017. Små virksomheder med en indtjening på under 50.000 pund rammes ikke af skattestigningen.

Samlet set krympede britisk økonomi med 10 pct. i 2020 – det største fald i mere end 300 år – mens der ventes en vækst på 4 pct. i år. Det ventes, at britisk økonomi i midten af 2022 er tilbage på samme niveau, som lige før coronakrisen.

For at komme gennem krisen venter den britiske regering i indeværende finansår at måtte låne 355 mia. pund – underskuddet er det hidtil største i fredstid. I finansåret 2021-22 ventes det, at der skal optages lån for 234 mia. pund.

Trods det store økonomiske tilbageslag ventes det nu, at arbejdsløsheden kun stiger til 6,5 pct., hvor det tidligere har været frygtet, at den ville nå helt op på 11,9 pct.

Britiske lønmodtagere skal også bidrage til at fylde statskassen. De beløbsmæssige grænser for, hvornår man betaler henholdsvis 20 pct. og 40 pct. i indkomstskat, fastfryses frem til 2026. I takt med, at lønningerne stiger, vil stadig flere briter krydse de to skillelinjer. I løbet af perioden ventes yderligere 1,3 mio. briter at krydse grænsen for, hvornår man begynder at betale indkomstskat, mens 1 mio. flere ventes at skulle betale den høje skattesats.

For at hjælpe væksten på vej planlægger den britiske regering at etablere otte såkaldte frihavne, der får lov at operere på særligt favorable vilkår i form af blandt andet lempeligere beskatning samt mulighed for toldfri import og reeksport.

BRANCHENYT
Læs også