Eksperter dumper beregninger bag regeringens klimafyrtårn: Energiø kan udløse kæmpe milliardunderskud

Regeringens kæmpe klimasatsning til 210 mia. kr. kan ende med et stort tocifret milliardunderskud til de danske elkunder og staten. Sådan lyder det fra flere uvildige eksperter, der mener, at den kommende energiø i Nordsøen er baseret på mangelfulde eller fejlagtige økonomiske forudsætninger.

»Jeg ville aldrig i vågen tilstand turde sige ja til det projekt, hvis jeg var politiker. Der mangler simpelthen troværdige beregninger for, hvad det kommer til at koste samfundet,« siger Jan Bentzen, lektor på Aarhus Universitet med speciale i samfundsøkonomiske analyser.

Samtlige partier i Folketinget undtagen Nye Borgerlige bakker op om grundlaget for den kunstige energiø, der skal placeres 80 kilometer ude i Nordsøen og omringes af havvindmøller. I første omgang skal øen have en kapacitet på 3 gigawatt med planer om at udvide den til 10 gigawatt.

Anlægsomkostningerne til første etape er estimeret til 58 mia. kr., mens den fuldt udbyggede energiø er sat til 210 mia. kr. eller næsten fire Femern-forbindelser. Klimaminister Dan Jørgensen har tidligere meldt ud, at han forventer, at øen kan etableres uden statsstøtte.

Energistyrelsen har ikke en beregning af den samlede økonomi for den fuldt udbyggede energiø, men henviser til en notits fra juni 2020, der estimerer, at første etape bliver en fremragende forretning. Indtægterne fra den grønne strøm vil ifølge notitsen sikre et overskud på 13 mia. kr. over en levetid på 30 år.

Men det tal er helt urealistisk og bygger på fejlagtige forudsætninger, lyder det fra eksperterne.

En af dem er Jan Bentzen, der har samlet relevante tal fra Energistyrelsens mange rapporter og brugt dem i sin egen samfundsøkonomiske regnemaskine. På den baggrund estimerer han, at første etape på 3 gigawatt vil give et underskud på 12-21 mia. kr., mens det fuldt udbyggede anlæg på 10 gigawatt står til et underskud på 48-77 mia. kr.

»Det er et beregnet underskud over projektets levetid. Det opstår, fordi man bruger flere ressourcer på at producere strømmen, end man kan forvente at få for den,« siger han.

Den helt afgørende forskel i beregningerne er den såkaldte diskonteringsrente – det er groft oversat det afkastkrav, som private investorer skal have for at finansiere projektet. Her regner Jan Bentzen på henholdsvis 6 og 8 pct., mens Energistyrelsen regner med 4 pct.

I samfundsøkonomiske analyser anvender man ofte 4 pct. i diskonteringsrente, men den duer ikke på et projekt som energiøen, hvor der er kæmpestor usikkerhed om elprisen 20 år frem i tiden, lyder kritikken.

Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring på Aalborg Universitet, kan ikke vurdere alle elementer i beregningerne, men når det kommer til diskonteringsrenten, er han ikke i tvivl. Han henviser bl.a. til ny forskning fra det schweiziske universitet ETC, der konkluderer, at niveauet er ca. 8 pct. på sammenlignelige projekter.

»Et afkastkrav på 4 pct. er ikke realistisk. Det er tydeligt, både når man ser på det tilgængelige videnskabelige materiale, og når man bruger sin sunde fornuft. Hvorfor skulle pensionskasser sætte penge i det her projekt med et afkast på 4 pct., hvis de kan få det dobbelte på vindmøller i andre lande,« siger Per Nikolaj Bukh.

Han tilføjer, at energiøen rummer så mange positive elementer i forhold til klimaindsatsen, at man godt kan forsvare et betydeligt samfundsøkonomisk underskud. Men man er nødt til at have realistiske estimater, så politikerne træffer beslutninger med åbne øjne, påpeger han.

En anden professor fra Aalborg Universitet mener, at det helt store problem ved Energistyrelsens beregninger er, at man skøjter henover hele indtægtssiden.

»Med så overfladiske beregninger og mangler på følsomhedsanalyser svarer det til at køre i en bil om natten uden lys på,« siger Frede Hvelplund, der er professor i energiplanlægning.

Han efterspørger detaljerede følsomhedsberegninger af, hvordan man kommer af med strømmen. Der skal f.eks. regnes på, hvad der skal bruges til nye grønne brændstoffer (Power-to-X), hvordan det spiller sammen med varmepumper til opvarmning, og hvad der kan sælges til udlandet på forskellige tidspunkter af døgnet.

»Det er afgørende, når man tilfører så meget mere strøm til elnettet. Allerede i dag standser man vindmøller i perioder, hvor der er for meget strøm i elnettet. Det problem findes der detaljerede løsninger på, men de skal beskrives og fremmes politisk,« siger Frede Hvelplund.

Energistyrelsen afviser kritikken af, at man ikke regner grundigt på indtægtssiden. Styrelsen står fast på beregningen i notitsen fra juni 2020. Det gælder også det forventede afkastkrav på 4 pct., som ifølge styrelsen underbygges af tal fra konsulentvirksomheden Wood Mackenzie. Desuden peger man på, at Jan Bentzen overser nogle indtægter i sine beregninger.

»Energistyrelsen vil løbende opdatere og kvalificere de anvendte forudsætninger og den anvendte beregningsmetode med henblik på løbende at kunne tilvejebringe det bedst mulige beslutningsgrundlag for den videre tilrettelæggelse af energiøerne,« skriver kontorchef Rasmus Munch Sørensen i en mail og tilføjer, at samfunds- og projektøkonomiske beregninger uundgåeligt vil være usikre.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra klimaminister Dan Jørgensen på grund af påskeferie. Socialdemokraternes klimaordfører, Bjørn Brandenborg, siger, at han som udgangspunkt har tillid til de beregninger, der bliver lagt frem fra de ansvarlige myndigheder.

»Hvis myndighederne så efterfølgende kommer og siger, at forudsætningerne har ændret sig, så må vi jo forholde os til det,« siger han.