Økonomi

Markederne bobler over af optimisme: »Folk tror ikke, det kan gå galt«

Solide regnskaber, udsigt til mere finanspolitisk stimulans, et globalt økonomisk opsving og en ultralempelig pengepolitik har overbevist mange investorer om, at det ikke kan gå galt på aktiemarkedet. Det er nu, man skal passe på, mener flere strateger.

Tyren på Wall Street der signalerer markedets evne til at se igennem negative nyheder og fortsætte opad.  Foto: David Karp

Med udsigt til et globalt opsving i økonomien og i virksomhedernes indtjeninger synes store dele af finansmarkedet lige nu at være næsten resistent overfor dårlige nyheder.

Men en klippefast tro på, at markederne vil fortsætte opad, plejer ifølge flere strateger fra Nykredit og Danske Bank at være tegn på, at der er problemer på vej.

»Uanset hvad der kommer af nyheder og nøgletal, rykker det bare ikke rigtig ved noget. Folk er meget optimistiske lige nu,« siger Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit, der forleden sænkede sin anbefaling af aktiemarkedet fra overvægt til neutral.

»Det bekymrer mig, fordi det ansporer folk til at blive ved med at købe ind i aktiemarkederne, og der er mange, som er ligeglade med, hvad der sker inde bagved,« fortsætter han.

På det seneste har markedet f.eks. blæst lige igennem den stigende risiko for høj inflation, som kan tvinge centralbanker ud i en uventet stramning af pengepolitikken.

Aktiemarkedet synes efter lidt tøven i forrige uge nu også at negligere risikoen ved, at nye mutationer kan sænke vaccinernes effektivitet og trække nedturen i langdrag.

Optimismen kan ifølge strateger ses på en lang række områder og i en lang række indikatorer.

F.eks. er optimismen blandt de globale investorer i den seneste store måling foretaget af Bank of America, »meget høj« omkring udsigterne for både makroøkonomien og markederne.

Investorernes overvægt i aktier har ikke været højere i 10 år og er snublende tæt på rekordhøj. Overvægten i bankaktier har ikke været højere i tre år, viser målingen.

På markedet for børsnoteringer, som regnes for at være blandt de mere risikable dele af aktiemarkedet, går det også strygende.

Der har i følge avisen Financial Times allerede været 875 børsnoteringer i år, som hver har rejst mindst 6,5 mio. kr.

En sådan aktivitet er ikke set før i statistikkens 26 år lange historie og overgår selv de hektiske måneder før krakket i it-boblen i 2000, hvor man så 592 nye noteringer i det samme tidsrum.

Andelen af forsikringsselskaber, som ønsker at øge risikoen i deres investeringsportefølje, har ikke været højere siden 2014, viser en frisk måling fra investeringsbanken Goldman Sachs.

Målingen omfatter 286 forsikringsselskaber, som forvalter en portefølje på omtrent 14 billioner dollars (omtrent 88.000 mia. kr.).

»Der er lige nu et stort ønske om at tage mere risiko. Vi ser det på tværs af alle typer af selskaber, på tværs af alle regioner og på tværs af alle aktivklasser,« siger Michael Siegel, underdirektør i Goldman Sachs formueforvalter GSAM, på en podcast fra banken.

Efter stigninger på mere end 10 pct. pct. i både europæiske og amerikanske aktier allerede i år, er markedet ifølge Danske Bank dog allerede ret dyrt.

Kurserne på de ledende aktieindeks i Europa og USA ligger i dag over, hvad både Morgan Stanley og Citigroup først havde forventet at se ved årsskiftet. Kun hos UBS er der lidt at hente på europæiske aktier.

For Lars Skovgaard Andersen, strateg hos Danske Bank, betyder alt dette, at der kan være noget ubehageligt under opsejling. Derfor anbefaler han i stigende grad sine kunder at gøre sig klar til en korrektion.

»Kapitalbevarelse fylder mere og mere for mig. Der er en klar risiko i dag ved at have for stor aktiebeholdning,« siger Lars Erik Skovgaard.

»Aktiemarkedet har været en pengemaskine de seneste år. Folk tror ikke, det kan gå galt. Men det kan jeg love dig, at det kan,« siger han.

BRANCHENYT
Læs også