Europa har kurs mod en naturgaskrise

Europa kan gå en grum vinter i møde.

Det seneste år er importpriserne på naturgas i Europa syvdoblet til det højeste niveau nogensinde. Samtidig melder flere lande om svingende leverancer fra Rusland, hvilket skaber frygt for, at lagrene af naturgas ikke når at blive fyldt op inden vinteren.

Da vinteren 2020-21 var længere og mange steder hårdere end normalt, er lagrene af naturgas mindre end ellers, og derfor er der behov for større forsyninger, hvis de skal nå at fyldes i tide.

Ikke kun i Europa er naturgaspriserne stigende. Fra Asien til USA har sommermånederne budt på prisstigninger som følge af en voksende frygt for, at efterspørgslen i den kommende vinter vil være langt højere end udbuddet på verdensmarkedet.

Som tilfældet har været for en række råvarer, er også naturgas blevet omfattet af en ekstraordinært kraftig efterspørgsel på vejen ud af coronakrisen. Normaliseringen er kommet hurtigere, end produktionen har kunnet øges.

Det har ført til, at laster af flydende naturgas er blevet omdirigeret fra Europa til Asien. Desuden har de høje priser fået adskillige energiselskaber til at trække på lagerbeholdningerne frem for at skulle betale de opskruede markedspriser.

I Danmark er de nationale forsyninger ramt af, at Tyra-feltets anlæg i Nordsøen er midlertidigt lukket i forbindelse med en genopbygning. Det betyder, at der fra september 2019 og frem til sommeren 2023 ikke kommer leverancer fra Tyra-gasfeltet og kun beskedne mængder fra Syd Arne-gasfeltet.

En konsekvens af lukningen er, at Danmark for tiden importerer anselige mængder naturgas fra Tyskland, hvilket i praksis vil sige russisk naturgas. Reelt dækker Rusland mere end halvdelen af Danmarks naturgasforbrug, så længe Tyra-feltet er ude af drift.

Naturgasmarkedet

I USA er naturgasprisen kun en tredjedel af, hvad den er i Europa.

Det seneste årti er naturgasmarkedet imidlertid blevet mere globalt i takt med en hastig opbygning af kapaciteten til at eksportere, transportere og importere flydende naturgas.

Hvor naturgas traditionelt har været distribueret via rørledninger, har flydende naturgas åbnet adgangen til markeder, der ikke hidtil har været tilgængelige med rørledninger.

Naturgas er luftformig, men køles den ned til ca. minus 162° celsius, omdannes den til flydende naturgas også kaldet LNG (Liquified Natural Gas). Ved nedkølingen reduceres naturgassens volumen til 1/600 af dens originale volumen.

Dermed bliver det ikke blot muligt at transportere store mængder naturgas over lange afstande med specialtankskibe. Flydende naturgas kan også anvendes som brændstof i f.eks. lastbiler og skibe, hvor CO₂-udledningen er ca. 20 pct. mindre end almindelig diesel, ligesom svovludledningen elimineres, og mængden af skadelige sodpartikler reduceres markant.

»I hovedparten af 2020 var faldet i efterspørgslen i Asien og Europa så stor, at eksportørerne af naturgas i USA sendte penge i halen på alle laster af flydende naturgas. Samtidig blev et sted mellem 150 og 200 laster flydende naturgas annulleret,« forklarer seniorforsker Mike Fulwood fra The Oxford Institute for Energy Studies.

»Billedet har ændret sig dramatisk siden 3. kvartal i fjor, men det er først i de senere måneder, at priserne på flydende naturgas fra USA har nået et niveau, hvor eksporten atter giver et acceptabelt dækningsbidrag.«

Prisforskelle

Flydende naturgas til levering i Asien i den kommende vinter handles aktuelt til 14-15 dollars pr. MMBtu, hvor importprisen i EU ligger på 12-13 dollars. I USA derimod er prisen 4 dollars pr. MMBtu.

»Ser man på terminspriserne på naturgas i USA, tegner der sig et billede af, at de vil falde fra de nuværende 4 dollars til 3 dollars i 2023 og blot 2 dollars pr. MMBtu i 2025. Spørgsmålet er, hvordan prisudviklingen vil forme sig i andre dele af verden, og om det fortsat vil være attraktivt at eksportere store mængder naturgas – i al væsentligt skifergas – fra USA,« påpeger Mike Fulwood.

Nye projekter til at kunne eksportere flydende naturgas vil kræve langtidskontrakter; ellers vil det ikke være muligt at skaffe finansiering. Det samme er tilfældet for anlæg, der kan modtage, lagre og distribuere flydende naturgas.

I Europa er det ikke kun et pludseligt skifte i efterspørgslen, der har sat naturgasmarkedet under pres. Kraftige prisstigninger på CO₂-kvoter har gjort naturgas mere attraktivt end kul, der har en dobbelt så høj udledning af CO₂ som naturgas.

Afhængigheden

EU er stærkt afhængig af russisk naturgas. I 2020 sad Rusland således på over 43 pct. af markedet i EU, og den andel vil stige, når den omstridte rørledning Nord Stream 2 sættes i drift i de kommende år.

Gazprom har måttet trække på sine lagre på grund af en brand i en kondensatinstallation på Urengoj-feltet i det vestlige Sibirien, som rummer nogle af verdens største forekomster af naturgas.

Branden er slukket, men der foreligger endnu intet om, hvornår naturgassen atter vil strømme normalt fra Rusland til Europa, eller om der kompenseres i form af højere leverancer i en periode for at sikre den nødvendige lageropbygning.

Andre faktorer spiller ind, herunder nedlukningen af gasfelter i Nordsøen på grund af vedligeholdelsesarbejder, såsom Tyra-feltet, samt udfasningen af naturgasproduktion i Holland fra det store Groningen-felt i 2022 – otte år før planlagt.

For 10 år siden producerede Groningen-feltet næsten 54 mia. m³ naturgas eller omtrent det samme som kapaciteten i Nord Stream 2. Siden blev området omkring feltet ramt af flere mindre jordskælv, der bl.a. beskadigede bygninger.

Overraskende kraftige jordskælv i 2018 og 2019 fik den hollandske regering til straks at beordre produktionen reduceret med 40 pct. samt love, at naturgasproduktionen indstilles helt i 2030.

Næste år skaleres produktionen ned, men Groningen-feltet, der har været i drift siden 1959, forbliver dog operationelt for at kunne imødekomme efterspørgselen i særligt kolde vinterperioder.