Finansmarkederne står foran et »paradigmeskifte«: Bølgen af nemme centralbankpenge ebber snart ud

En ultralempelig pengepolitik og enorme opkøb i obligationsmarkedet siden finanskrisen har gjort centralbankerne til de mest magtfulde spillere på finansmarkederne. I takt med at det globale opsving buldrer løs gør flere centralbanker dog nu klar til at neddrosle deres opkøb og med tiden også hæve renterne.

Det vil sætte et stort aftryk på finansmarkederne de kommende år, mener eksperter.

»Det her er mere end et politikskifte. Det er et paradigmeskifte,« siger Henrik Franck, der siden 1990 har forvaltet penge, de seneste syv år som investeringsdirektør hos Formuepleje.

»Den æra, hvor der ikke var et alternativ til aktier, begynder vi at ane enden på.«

Siden finanskrisen ramte i 2008, har centralbanker i USA, eurozonen, Japan, Schweiz og Storbritannien ifølge UBS sendt omkring 20.000 mia. dollars (ca. 124.000 mia. kr.) ud i alle afkroge af finansmarkedet via opkøb af obligationer – også kaldet kvantitative lempelser. Næsten halvdelen af pengene blev pumpet ud under corona-pandemien.

Gang på gang har bankerne lagt nye opkøb oven i puljen uden at trække pengene ud igen.

Opkøbene har ifølge Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør hos Sampension, været med til at tvinge obligationsrenterne ned og har skabt en næsten umættelig appetit efter aktier.

Det årlige afkast i det globale MSCI World-indeks, der rummer 1.559 aktier på 23 store markeder, har i snit ligget på 6,6 pct. siden 2000. De seneste 10 år har det årlige afkast dog ligget på 11 pct. i snit og de seneste fem år på 14,3 pct.

»Det har virket. Man kan se, at institutionelle og private investorer det seneste årti har søgt mod mere risiko. Strømmen af kapital har været næsten entydigt i retning af aktieinvesteringer,« siger Henrik Olejasz Larsen, der har forvaltet penge siden 1994.

Men nu gør den amerikanske centralbankchef Jerome Powell klar til at trykke på bremsen. Han ventes at italesætte stramninger i en fremlæggelse på et virtuelt seminar fredag formiddag i USA.

Dernæst vil centralbankens bestyrelse ifølge Nordea træffe den formelle afgørelse om at reducere sine opkøb, som i dag udgør 120 mia. dollars om måneden, på sit møde i næste måned.

Andre centralbanker ventes ifølge bl.a. UBS at følge efter de kommende måneder, i takt med at det globale opsving bliver mere sikkert.

Hverken Sampension, UBS eller Formuepleje venter nogen særlig panik i markederne. Centralbankerne har brugt lang tid på at forberede investorerne på deres beslutning, og tilbagetrækningen vil foregå meget gradvist. Dertil kommer, at økonomien og virksomhedernes indtjening ser stærk ud det kommende år, hvilket vil hjælpe med at holde markederne flydende.

Men de kommende år vil der ske tilpasninger. Det kan betyde hyppigere kursudsving, et lavere afkast på aktier, risiko for kursfald på de mest risikable papirer, en stærkere dollar og en højere rente – bl.a. på de 30-årige danske boliglån.

»Man vil forsøge at gøre det meget gradvist, og hvis virksomhedernes indtjeninger følger med op, skal vi ikke være så bekymrede. Men hvis centralbankerne rammer ved siden af, så renterne stiger for hurtigt, så er det skidt for aktierne,« siger Henrik Franck.