Jobmarkedet koger: Specialister kan vælge og vrage

Behovet for højt kvalificerede medarbejdere som it-folk, ingeniører og økonomer er steget under pandemien, men det er udbuddet af dem ikke. Det har gjort konkurrencen mellem virksomheder på jobmarkedet endnu hårdere.

»Manglen af folk på restauranter og hoteller fylder godt i mediebilledet, men problemet er mindst lige så stort, når det drejer sig om mange former for specialister,« siger Emil Plaugmann, partner i Capax Recruitment, der hjælper virksomheder med at finde bl.a. specialister.

»Der er et enormt behov for folk. Stemningen er pisket op.«

Mange større selskaber indenfor bl.a. sundhed, industri, byggeri og teknologi var aldrig rigtig berørt af nedlukningerne. I stedet oplevede de ifølge bl.a. Dansk Industri (DI) en stigende efterspørgsel efter deres produkter og ydelser under pandemien.

Nu er det voldsomme opsving i kølvandet på pandemien, problemer med forsyningskæder, et øget behov for digitalisering og it-sikkerhed og en accelereret grøn omstilling med til at sende behovet efter en lang række specialister yderligere i vejret, lyder det fra flere eksperter.

Ledigheden for ingeniører med mere end et år på arbejdsmarkedet var ifølge fagforeningen Akademikerne nede på kun 1,8 pct. i juli, hvilket er på linje med samme periode før pandemien. Ledigheden i DJØF-kategorien, der bl.a. indeholder økonomer og jurister, var nede på 2,8 pct. - lavere end i juli 2019.

Til forskel fra i 2019 står mange virksomheder ifølge Martin Kyed, cheføkonom hos IDA, der er fagforening for ingeniører, naturvidenskabelige kandidater og it-folk, nu ligefrem i kø for at ansætte.

»Perioden op til pandemien var lidt stille, men nu går det rigtig stærkt. Vi er røget direkte ind i en højkonjunktur, og det gør efterspørgslen efter de højtkvalificerede endnu mere udtalt,« siger Martin Kyed.

Antallet af jobopslag efter højtkvalificerede folk, der spænder fra økonomer og jurister til ingeniører og it-folk, lå i juli 36 pct. over samme periode i 2020 og 30 pct. over niveauet i juli 2019, ifølge IDA.

Det går særligt hedt for sig udenfor Region Hovedstaden, hvor antallet af jobopslag efter højtkvalificerede folk i juni og juli lå omkring 50 pct. højere end i 2019.

Konkurrencen efter de kloge hoveder er nu så stor, at virksomheder oftere og oftere går på rov hos konkurrenterne. Næsten to-tredjedele af de adspurgte i en måling blandt IDA’s medlemmer i juni sagde, at de var blevet forsøgt headhuntet mindst én gang indenfor de seneste to år.

Hos Capax Recruitment har man ifølge Emil Plaugmann allerede lavet 30 pct. flere rekrutteringssager i år end på samme tidspunkt i 2019. Og man har allerede lavet flere sager end i hele 2020.

Han peger bl.a. på, at mange teknologivirksomheder har haft svært ved at få komponenter under pandemien, men at de nu er på vej. Derfor har de akut mangel på folk.

Ligeledes har det seneste års mange hackerangreb presset prisen for it-sikkerhedsfolk op. Nu går en specialist med tre til fire års erfaring for op mod 90.000 kr. om måneden, fortæller Emil Plaugmann.

»Det er et usundt marked, når det kommer derop.«

I en DI-måling fra juni sagde cirka 42 pct. af virksomhederne indenfor vidensservice, der ofte ansætter højtuddannede, at de har opgivet at besætte en stilling indenfor de seneste tre måneder. Det samme sagde omtrent 40 pct. af de adspurgte virksomheder indenfor information og teknologi.

Samtidig med, at efterspørgslen efter danske specialister er steget, så er det ifølge DI og IDA også blevet sværere at få udlændinge ind i landet.

Sagsbehandlingstiden for at få en specialist ind via den såkaldte fasttrack-ordning er steget fra 17 dage i januar 2020 til 53 dage i maj 2021, ifølge Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Det tog i snit 87 dage at behandle en anmodning via Positivlisten for personer med en høj uddannelse og 120 dage at få folk ind via Beløbsordningen.

Endelig oplever virksomheder som bl.a. Demant stigende konkurrence fra udenlandske selskaber om de kvikke hoveder i udlandet. Høreapparatproducenten oplever, at polske ingeniører nu også er blevet mere eftertragtede hos store amerikanske og britiske selskaber.

»Kan de få en medarbejder, som fungerer godt, selvom han sidder et andet sted, så betaler de gerne en præmie. Det presser os,« siger HR-direktør Henrik Christiansen.