Mange butikker ser nu højere priser i farvandet

Et stigende antal detailvirksomheder regner med at sætte deres priser op i den kommende tid.

Omtrent hver sjette detailbutik forventer således at hæve priserne over de kommende tre måneder, ifølge en måling torsdag fra Danmarks Statistik. Til sammenligning lå gennemsnittet, der mente det samme, på omkring 3 pct. af butikkerne i 2019.

Udviklingen er ifølge bl.a. Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, og Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv, endnu et tegn på, at vi kan være på vej ind i en periode med væsentligt hurtigere prisstigninger, end vi er vant til.

»Vi har forsyningsproblemer og en galopperende efterspørgsel efter varer. Det giver et voksende prispres i detailhandlen,« siger Tore Stramer.

»Tallene harmonerer godt med de meldinger, vi har fået om mangel på alt fra Pokemon-kort til elektronik, og at virksomhederne oplever stigende priser.«

Målingen kommer efter, at bl.a. Nordea, SMVdanmark og Dansk Industri (DI) har advaret om, at mange virksomheder er på nippet til at løfte deres priser efter måneder med stigende priser.

De såkaldte producentpriser – som er priserne på bl.a. råvarer, energi og transport, som møder producenterne - steg hele 34,4 pct. i september.

Stigningen i målingen fra Danmarks Statistik skyldes hovedsageligt, at en væsentlig større andel af butikkerne inden for salg af bl.a. elektronik, husholdningsudstyr, bøger, tøj og sko, apoteker, spil og legetøj forventer at hæve priserne.

I denne del af detailhandlen – også kaldet "anden detailhandel" i Danmarks Statistiks måling - siger hele 24 pct. af butikkerne, at de forventer at hæve priserne over de kommende tre måneder.

Det er det højeste niveau i statistikkens levetid siden 2011. I årene op til coronakrisen svingede andelen som forudså stigende priser mellem 2 pct. og 10 pct.

Ifølge Las Olsen peger tallene på, at presset på priserne er stigende, og at der nemt kan komme et skift opad i inflationen i den kommende tid.

Men i lyset af forsyningsproblemerne, den kraftige efterspørgsel og de stærkt stigende import- og producentpriser undrer han sig alligevel over, at andelen ikke er højere.

»Både virksomheder og lønmodtagere har lige siden finanskrisen været præget af en meget stor tilbageholdenhed både hvad angår løn og priser. Det må stadigvæk være meget svært for virksomhederne at sætte priserne op,« siger Las Olsen.

»Mit bud er dog, at der kommer prisstigninger. Der er grænser for hvor længe, man kan stå imod.«

Det brede forbrugerprisindeks, som vægter priserne på omkring 70 vare- og tjenestegrupper, steg ifølge Danmarks Statistik med 2,2 pct. i september i forhold samme periode året før. Det var den højeste stigningstakt siden 2012.

Omtrent halvdelen af stigningen kom dog direkte fra stigningerne i energi- og råvarepriserne, som kan være midlertidige, ifølge Nordea.

Tendensen til endnu større prisstigninger er dog tilsyneladende allerede slået igennem i nogle varetyper på internettet.

Det viser det såkaldte Salesforce Shopping Index, der kortlægger nethandlen i mange tusind webshops og digitale løsninger i 40 lande.

Herhjemme inkluderer indekset bl.a. onlinesalget hos Pandora, By Malene Birger og Georg Jensen.

Indekset viser f.eks., at møbler steg hele 32 pct. i pris i perioden fra juli til september. Ligeledes måtte forbrugerne betale 21 pct. mere for legetøj og elektronik.

Indeksets ophavsmand, den amerikanske it-virksomhed Salesforce, mener, tallene peger mod, at priserne i årets julehandel på nettet bliver hele 20 pct. højere end sidste år.

»Forhåbentlig er det her midlertidigt. Men jeg skal være ærlig og sige, at når jeg ser de her tal, så tvivler jeg på det,« siger Tore Stramer.

»Der burde være en større diskussion om, hvor det her ender henne. Det er ikke kun herhjemme, det sker, men vi ser det også i udlandet.«