Serier

Høj inflationen rykker nærmere: Prisen på mange varer stikker af

Inflationsudviklingen kan være på vej ind i en ny fase, som ifølge økonomer kan påvirke flere forbrugere og virksomheder og bringe højere lønkrav med sig.

Storm i energipriserne
Mange forbrugere har måske allerede accepteret, at priserne vil stige hurtigere end tidligere. Foto: Mikkel Berg Pedersen

Ser man bort fra priserne på benzin, elektricitet og naturgas, så har danskerne ikke rigtig mærket det stigende inflationspres endnu. Men det kan hurtigt ændre sig, ifølge flere økonomer.

Mange virksomheder har skærmet kunderne for udviklingen i priser på råvarer, transport, arbejdskraft og komponenter, som er steget støt hele året.

Men nu peger flere indikatorer ifølge bl.a. Nordea, SMVdanmark og Dansk Industri (DI) på, at dæmningen kan være ved at briste. Dermed kan forbrugerpriserne være på vej op over en bred kam.

»Det hele afhænger af, at om forbrugerne vil betale de højere priser, og det ser vi for første gang i mange år, at de vil. Der er sket et mere permanent skift hos forbrugerne, som gør, at virksomhederne kan løfte priser, hvor de ikke kunne før,« siger Jan Størup Nielsen, chefanalytiker i Nordea.

Inflationsudviklingen er altså måske på vej ind i en ny fase, som ifølge økonomer kan påvirke flere forbrugere og bringe højere lønkrav med sig.

Gearskiftet skyldes ifølge Dansk Industri (DI) og SMVdanmark bl.a., at man nu har advaret om højere inflation i mere end et halvt år. Det gøder jorden for reelle prisstigninger, som nu ser ud til at være på vej, mener de.

Læg dertil et stramt arbejdsmarked, og at husholdningerne har sparet mange penge op under pandemien, så de har råd til at betale højere priser på mange varer og tjenester.

Omtrent hver sjette detailhandelsvirksomhed i en ny måling fra Danmarks Statistik regner nu med at sætte priserne op inden længe. Det er den største andel siden 2012, i følge Danske Bank.

Det brede forbrugerprisindeks, som vægter priserne på omkring 70 vare- og tjenestegrupper, steg ifølge Danmarks Statistik med 2,2 pct. i september i forhold samme periode året før. Det var den højeste stigningstakt siden 2012. Omtrent halvdelen af den stigning kom fra energi- og råvareprisernes himmelflugt.

Vi er kommet til et sted, hvor det er blevet lettere at forklare kunderne, hvorfor man er nødt til at sætte priserne op.

Bjarke Roed-Frederiksen, chefkonsulent i SMVdanmark

Graver man dybere ned i tallene, kan man ifølge DI se, at priserne på varer steg næsten 3 pct. i september. Det var mere end dobbelt så meget som stigningstakten i prisen på tjenester.

Inflationen på varer har ikke overhalet tjenester siden i starten 2012 og indikerer ifølge Allan Sørensen, cheføkonom hos DI, at producenterne så småt er begyndt at sende stigningen i deres inputpriser videre i større stil end før.

De såkaldte producentpriser – som er priserne på bl.a. råvarer, energi og transport - steg hele 34,4 pct. i september. Normalt er det ikke ensbetydende med store stigninger i forbrugerpriserne. Men her betyder det ifølge DI noget, at nogle af prisstigningerne ser ud til at bide sig fast.

»Jo længere tid det her står på, så kan man som virksomhed ikke blive ved med at tabe penge på de højere omkostninger. Det får mange til at justere deres priser,« siger Allan Sørensen.

Store virksomheder som Danfoss og Carlsberg - med høj konkurrenceevne og stor vægt i deres forsyningskæder – varslede prisstigninger allerede i sommer.

A.P. Møller-Mærsk har omtrent ottedoblet fragtprisen på en container fra østen det seneste år, fordi kunderne ikke har et alternativ.

Der har også været tegn på, at nogle virksomheder i f.eks. byggebranchen har haft held til at sætte priserne op på særligt efterspurgte varer og ydelser.

Mange mindre virksomheder andre steder i økonomien har ifølge Bjarke Roed-Frederiksen, chefkonsulent i SMVdanmark, indtil videre holdt igen af frygt for at gøre deres kunder sure eller miste ordrer.

Men det er også ved at ændre sig, mener han. Organisationens juridiske rådgivere oplever flere og flere henvendelser fra de godt 18.000 medlemsvirksomheder om, hvordan man bl.a. kan tage forbehold for prisstigninger i tilbudsgivningen.

»Nu er bevægelsen i gang. Vi er kommet til et sted, hvor det er blevet lettere at forklare kunderne, hvorfor man er nødt til at sætte priserne op,« siger Bjarke Roed-Frederiksen.

»Det vil nok også fortsætte.«

Ifølge hovedscenarierne fra De Økonomiske Vismænd, Nationalbanken, Finansministeriet og Nordea selv vil prisstigningerne løje af i løbet af næste år i takt med, at bl.a. råvarepriserne falder til ro og problemerne i forsyningskæderne bliver mindre.

Men det forudsætter ifølge Jan Størup Nielsen, at vi ikke inden da får en såkaldt lønspiral, hvor de højere priser fører til større lønkrav, som igen fører til endnu højere priser.

Her spiller det ind, at forventningerne til den fremtidige inflation også er på vej op, mener han. For eurozonen er forventningerne til den langsigtede inflation tilbage over 2 pct. for første gang siden 2014.

Det indikerer ifølge økonomen, at folk er ved at vænne sig til tanken om, at der kommer flere prisstigninger. Det kan åbne døren for flere reelle prisstigninger, mener han.

»Vi kommer til at se stigende faktisk inflation og stigende inflationsforventninger. Det kan give pres opad på de nominelle lønninger, som virksomhederne kan vælte over i højere priser. Det er ikke kun teori længere,« siger Jan Størup Nielsen.

Læs også