Virksomheder beskytter bundlinjen: Nu sendes de stigende omkostninger direkte videre til kunderne
Virksomhedernes omkostninger til galoperende fragtpriser og råvarepriser presser bundlinjen så meget, at regningen nu over en bred kam sendes videre til kunderne.
Vedvarende prisstigninger på råvarer og fragt er lige nu den største trussel mod virksomhedernes indtjening. Derfor bliver regningen i stor stil sendt videre til kunderne.
Sådan lyder det fra en række virksomhedsledere fra vidt forskellige sektorer, som Finans har talt med.
Bryggerikæmpen Carlsberg kom onsdag morgen med stærkt regnskab for første halvår af 2021, og ifølge selskabets topchef, Cees ’t Hart, er det uundgåeligt at en del af regningen sendes videre til kunderne.
»Vi er godt afdækket i 2021, men vi kommer selvfølgelig til at opleve modvind i 2022, da omkostningerne er betydeligt højere på råvarer som aluminium, papir, byg og olierelaterede emballage. Vi er nødt til at gøre noget,« siger han.
»Bruttomarginen er højere på salg til restaurationsbranchen, så i takt med at verden åbner op, bør det hjælpe bryggeriet. Men derudover er det helt oplagte værktøj at forsøge at sælge dyrere produkter, såsom såkaldte premium-øl, samt forsøge at sende noget af regningen videre til kunderne,« lyder det videre.
Bjørn Bøje Jensen, erhvervskundedirektør i Nordea, bekræfter, at mange virksomheder lige nu er hårdt pressede af prisstigningerne.
»Der er generelt stor frustration over, at priserne stiger så meget. Det første spørgsmål, vi stiller virksomhederne, er, om de selv får sat priserne op,« siger Bjørn Bøje Jensen.
Ifølge Bjørn Bøje Jensen er det ikke nogen let øvelse for virksomhederne at sende regningen videre. Det skaber bekymring for at miste volumen og kunder på sigt.
»Hvis regningen ikke bliver sendt videre, er bekymringen omvendt, at virksomhederne skal leve med et lavere dækningsbidrag, eller hvordan det sætter sig i næste kvartals- og halvårsregnskaber. Der vil være nogle, der bliver ramt af det, for hvis man producerer dyrt og sælger billigt, er det ikke bæredygtigt,« lyder det fra Bjørn Bøje Jensen.
Det er uden forhistorie.
Pandemien har skabt et hidtil uset kaos i de globale forsyningskæder. Først skulle virksomhedsledere forholde sig til, at produktion blev lukket ned, siden steg efterspørgslen pludseligt og markant med høje fragtrater som konsekvens. Samtidig er priserne på råvarer eksploderet. Endnu er der ikke udsigt til, at det går den anden vej.
Juliana Drivhuse fra Fyn er en af de mindre virksomheder, som også er hårdt ramt af voldsomt stigende omkostninger. Virksomheden producerer drivhuse til private og er storforbruger af aluminium, glas og stål, hvis priser er steget med mellem 30 og 70 pct. Hovedparten af glasset til drivhusene bliver fragtet i dyre containere fra Kina til produktionen i Danmark og England.
»En containerpris på 10.000 dollars for en 20 fods container, der tidligere hed mellem 1.200 og 1.500 dollars, fordelt ud på 100 varer – det kan alle se er en kæmpe udfordring,« siger adm. direktør Nikolaj Stærmose.
»Indtil nu har vi ligget på 12-14 pct. prisstigninger i år, og så kommer vi til at lægge noget ovenpå igen 1. januar. Så kommer fragttillægget oveni. I gennemsnit er vores varer vel ungefær blevet 20 pct. dyrere,« siger han med henvisning til, at Juliana Drivhuse helt ekstraordinært har indført et ekstra fragttillæg for at afdække problemerne med den indgående fragt.
Det fragttillæg bliver reguleret igen senere på året, for nu begynder virksomheden at bygge lager op til 2022.
»Vi har aldrig prøvet noget lignende i vores 60 års levetid,« siger Nikolaj Stærmose.
Heller ikke mange af landets store industrivirksomheder kan undgå at måtte hæve priserne i markederne. Danfoss’ topchef, Kim Fausing, peger på de voldsomt stigende omkostninger som den største trussel mod indtjeningen i 2021. Og det er langtfra trivielt, hvad der foregår lige nu, fortæller Kim Fausing.
»Det er uden forhistorie,« siger Fausing.
Danfoss har eksempelvis haft en container udskudt 30 gange og ansat eksterne firmaer til at hjælpe med at opspore containere og få dem ud, hvis de er strandet i containerhavne rundt om i verden.
»Der er kæmpe flaskehalse globalt i forsyningskæderne. Vi er nødt til at forsøge at give prisstigningerne videre i vores markeder,« siger Kim Fausing.
Også hos industrikonglomeratet Schouw & Co. forsøger topchef Jens Bjerg at håndtere de voldsomme prisstigninger på fragt og råvarer.
»Vi er faktisk dygtige til at håndtere, at råvarepriser fluktuerer, men det er umuligt at håndtere, når det sker eksplosivt. Du hænger altid bagefter, når priserne stiger, men man kan godt sende det videre,« siger Jens Bjerg.
»Nogle gange er det en kamp fra hus til hus, fordi de ikke vil acceptere det ene eller andet, og så er der konkurrenter, der måske ikke vil have fuld kompensation, og så har man det slagsmål konstant,« siger han og understreger, at det langtfra er nogen let opgave at sende regningen eller dele af regningen videre til kunderne.
»Der skal kæmpes for det, og der skal kæmpes hårdt for det.«
Bent Jensen, som ejer industrivirksomheden Linak, forventer, at de store udfordringer med forsyningskæderne rækker ind i 2022.
»Vi er nødt til at gå til vores kunder og spørge, om de kunne tænke sig at betale det ekstra for at få leveret. Det må han (kunden, red.) så tage stilling til, om han vil,« siger Bent Jensen og tilføjer, at det er »helt vildt ressourcekrævende.«
Han betaler i nogle tilfælde 15 gange den normale pris på vigtige komponenter, men selvom kunderne er utilfredse, er der dog en vis forståelse for problemet.
»De er jo i den samme verden, som vi er, men vi bliver nødt til at gøre alt for ikke at gå i stå. For at gå i stå er rigtig dyrt,« siger Bent Jensen.
Også Carlsbergs topchef, Cees ’t Hart, har alvorlige samtaler med kunderne om prisstigninger.
»I nogle lande vil vi øge priserne. Man vil gerne, at prisen følger inflationen, men da den er høj, kan vi nok ikke få dækket det hele med højere priser,« siger han.
Oplever du, at kunderne forstår, at I er nødt til at hente en del af de stigende omkostninger hos dem?
»Generelt kan de (kunderne, red.) ikke lide prisstigninger, og sådan er det. Men lad os se. De samtaler er i gang i øjeblikket.«
Som en mindre spiller i markedet forholder Juliana Drivhuses topchef, Nikolaj Stærmose, sig ydmyg til situationen. Hans kædekunder kan godt leve videre uden ham, og han frygter, at selv gode kunderelationer bliver tyndslidte af bøvl, forsinkelser og prisstigninger.
»Vi prøver på bedste beskub at afhjælpe problemerne, men jeg er bekymret for, at vi risikerer at tabe kunder på denne baggrund. Det ville jeg synes var superuretfærdigt og superærgerligt,« siger han.