Økonomer: En hård vinter med masser af corona kan sende priser og lønninger i vejret

En vinter med flere covid-restriktioner kan puste til priserne på mange varer og i sidste ende også lønningerne, vurderer økonomer.

En vinter med mange covid-restriktioner kan puste til priserne på mange varer. Arkivfoto: Jens Henrik Daugaard.

En vinter med en ny runde covid-restriktioner vil ifølge økonomer ikke lægge en markant dæmper på danskernes købelyst.

Danskerne kan dog ligesom sidste vinter tænkes at kaste sig over varer, og kan dermed trykke priser og lønninger i visse dele af økonomien endnu højere op. Det vurderer cheføkonomerne i nogle af landets største banker.

»Vi havde forventet, at vi havde set toppen af prisstigningerne på nuværende tidspunkt. Men det var fordi, vi havde forventet, at vi havde set toppen af pandemien,« siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.

»Vi tror stadigvæk, at tingene bliver normale, men det vil nok tage lidt længere tid end ventet,« fortsætter han.

Pandemien har allerede pustet gevaldigt til forbruger- og energipriserne og er begyndt at rokke lidt ved lønningerne.

Den smitsomme delta-variant risikerer at forlænge og forstærke den proces ved igen at overmande sundhedssystemerne i en lang række lande.

Fredag sendte den østrigske regering landet ud i en mild nedlukning, Holland lever i en allerede, og Tyskland ventes også at indføre strengere restriktioner snart.

Herhjemme balancerer man med omtrent 445 indlagte også på grænsen til det såkaldte »røde scenarie,« som ifølge regeringens ’ekspertgruppe om en langsigtet strategi for et genåbnet Danmark’ burde betyde væsentligt hårdere restriktioner, deriblandt delvise nedlukninger.

Onsdag strammede regeringen restriktionerne ved bl.a. at indføre mundbind i den offentlige trafik og i dele af detailhandlen.

Det høje smittetryk og strammere restriktioner vil ligesom sidste vinter ikke slå nævneværdige skår i danskernes købelyst, vurderer økonomerne.

Dertil er opdriften fra vacciner, rekordhøje opsparinger og friværdier for stor.

Læg dertil et glohedt arbejdsmarked, hvor beskæftigelsen ifølge Nordea nu ligger omtrent 90.000 personer over niveauet før pandemien.

Selvom en covidramt vinter vil dæmpe hastigheden på arbejdsmarkedet, så vil det i følge økonomerne være stærkt nok til at give danskerne tillid til at købe.

Statsgælden ligger ifølge Nationalbanken kun omtrent 40 mia. kr. over niveauet i 2019 og vil ifølge økonomerne ikke være en forhindring, hvis Folketinget ønsker at lancere nye hjælpeprogrammer.

Derfor ventes smitten ifølge eksperterne ikke at ramme hverken nationaløkonomien, den offentlige økonomi eller privatøkonomien i særlig grad.

Men den ventes ifølge økonomerne at nedbringe danskernes restaurantbesøg, rejseaktivitet og kulturoplevelser.

I stedet vil de ligesom sidste vinter kaste sig over varer som f.eks. elektronik, byggematerialer og ting til hjemmet, mener økonomerne. Og handlen vil gerne ske via internettet.

»Købelysten er der stadig. I Danmark vil vi nok få en gentagelse af, hvad vi har set tidligere, men med færre restriktioner og måske mere købelyst,« siger Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank.

Sidste vinter lå salget af bl.a. elektronik og maling op mod 150 pct. over niveauet fra 2019, kosmetik omtrent 40 pct. over, målt ved omsætningen iblandt de omtrent 1 mio. kunder i Danske Banks kreditkort og Mobile Pay.

Sker det samme igen, vil det fastholde mange virksomheder i problemer med at skaffe arbejdskraft, halvfabrikata, råvarer og transport og derved lægge et ekstra opadgående pres på priserne, vurderer økonomerne.

Samtidig er euroen og dermed kronen faldet mere end 10 pct. over for den kinesiske yuan, dollaren og pundet i år, hvilket gør importerede varer og energi i disse valutaer dyrere.

En grim vinter kan ifølge økonomerne sende kronen endnu længere ned og derved lægge endnu mere til prispresset end ventet.

Udviklingen har indtil videre sendt de danske forbrugerpriser op med 3 pct. i oktober i forhold til samme måned for et år siden - det højeste siden 2012, ifølge Danmarks Statistik.

Priserne på varer steg med hele 4,2 pct., mens ydelser kun steg 1,7 pct.

I september var inflationen på 2,2 pct., og ved årsskiftet på kun 0,5 pct.

Med den nye drejning i pandemien, kan prisstigningerne godt fortsætte længere op den kommende tid og brede sig til flere varer, før den ebber ud igen, vurderer Las Olsen.

»Når folk gerne vil købe tjenester, men ikke kan, og folk stadigvæk gerne vil bruge penge, så giver det en meget stor efterspørgsel efter andre varer. Det driver prisen i vejret,« siger Las Olsen.

Udviklingen har også rokket gevaldigt ved danskernes tro på lave priser.

Ikke siden 1979 har flere husholdninger i den månedlige forbrugertillidsmåling fra Danmarks Statistik troet på, at priserne vil stige det kommende år.

Fortsætter pandemien med at skabe prispres, trængsel på dele af arbejdsmarkedet og underminerer husholdningernes tro på, at priserne falder tilbage igen, så kan det ifølge Nordea og Sydbank nemt give højere lønstigninger.

Den årlige lønfremgang i byggeriet lå i tredje kvartal allerede på hele 4,2 pct. - det højeste siden før finanskrisen, ifølge tal fra Dansk Arbejdsgiverforening.

For det private arbejdsmarked som helhed steg lønnen med 3,2 pct., den højeste stigningstakt siden 2009.

Det kan blive til meget mere, når foråret og det naturlige fald i smitten er tilbage, vurderer Nordea.

»Vi kommer til at se pris- og lønstigninger, som vil ligge højere end vi er vant til, og vi vil komme til at se det i et stykke tid fremover,« siger Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea.

Læs også