Økonomi

Her er udsigterne for dansk økonomi i 2022: En hård vinter fulgt af stigende risiko for overophedning

Overophedning – ikke pandemien – bliver temaet for dansk økonomi i 2022, vurderer eksperter.

Dansk økonomi skal en tur i centrifugen i 2022 med både pandemi og overophedning på menukortet. Arkivfoto: Ernst van Norde

I 2022 vil omdrejningspunktet for dansk økonomi i langt højere grad være risikoen for overophedning end en ny krise forårsaget af coronavarianter som omikron.

Det er holdningen i flere store banker og hos overvismand Carl-Johan Dalgaard.

»De bekymringer, der er for 2022, er stadig højkonjunkturbekymringer. Risikoen for at få for store lønstigninger og problemer med at skaffe materialer og arbejdskraft er meget større, end at vi får krisetegn som høj arbejdsløshed og et fald i efterspørgslen,« siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.

Udsigterne for det kommende år har sjældent været så mudrede som ved udgangen af 2021.

På den ene side er en ny coronavariant ved at overtage scenen. Den risikerer at udløse nye bølger af hårde restriktioner verden over.

På den anden side er opsvinget herhjemme og globalt nu så stærkt, at der ifølge bankerne er en reel risiko for overophedning af dansk økonomi.

Netop det andet element – at der er så meget gang i dansk økonomi – vil dog gøre effekterne af hårde restriktioner kortvarige, mener økonomerne.

De peger alle på lærdommen fra pandemiens to første år.

Under den første nedlukning i marts og april 2020 steg ledigheden ifølge Danske Bank med mere end 50.000 personer, da skræmte forbrugere og virksomheder trak følehornene til sig.

Under den anden nedlukning i vinteren 2021 steg ledigheden kun med omtrent 3.000 personer, fordi mange nu havde lært at leve med restriktionerne.

I dag er der 80.000 flere i arbejde sammenlignet med før coronakrisen. Ledigheden er på det laveste niveau siden 2008.

Det samme mønster vil man se igen, hvis landet skal igennem flere hårde restriktioner i 2022, vurderer Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea.

»Jeg er ret optimistisk på 2022. Mit basisscenarie er, at pandemien mindskes i betydning hen over året, så vi kan leve med den,« siger Helge Pedersen.

»Forudsætningerne for en solid fremgang er fortsat til stede. Det her kommer ikke til at gå i hullet.«

Det bliver helt afgørende, hvor nervøse folk bliver for at omgås hverandre i denne omgang.

Carl-Johan Dalgaard, overvismand

Næste år forventer regeringen, Nordea og Sydbank en vækst i det danske bruttonationalprodukt på omkring 2,8 pct., Nykredit og Deutsche Bank forventer omtrent 3 pct. og Jyske Bank 3,2 pct.

Arbejdsløsheden i regeringens nye prognose når ned på bare 2,4 pct. i 2022 og bliver på det niveau i 2023. Så langt nede har vi ikke været siden toppen af overophedningen på arbejdsmarkedet i 2008 kort før finanskrisen.

Dengang var arbejdsløsheden kun så lav i to måneder, før krisen vendte op og ned på det hele.

»Det, vi har set indtil nu, ændrer grundlæggende ikke ved kerneforudsætningerne for vores prognose. Det bliver helt afgørende, hvor nervøse folk bliver for at omgås hverandre i denne omgang,« siger overvismand Carl-Johan Dalgaard, der til daglig er professor i økonomi på Københavns Universitet.

Alle prognoserne peger på en vækst i 2022, der på trods af omikron ligger langt over økonomiens normale tempo.

Økonomerne peger derfor alle på to ting som de største risici for dansk økonomi i 2022: At de danske lønninger stikker yderligere af i forhold til udlandet. Og at inflationen bider sig fast på et højt niveau.

Ifølge Jyske Banks nye prognose rammer vi en ledighed på kun 65.000 fuldtidspersoner sidst i 2023 – lige akkurat under lavpunktet på 66.000 i juni 2008 lige før finanskrisen.

Sammen med en høj inflation kan den udvikling ifølge Danske Bank skabe grobund for langt større lønkrav i 2022.

Stigende udgifter til energi og problemer med de globale forsyningskæder var allerede i november med til at presse de danske forbrugerpriser op med hele 3,4 pct. i forhold til samme periode året før.

Varepriserne steg hele 4,7 pct. – den højeste stigningstakt siden september 2008 – mens tjenester steg med mere moderate 2,1 pct.

Presset på priserne vil ifølge Las Olsen endda forstærkes, hvis vi skal igennem flere hårde restriktioner, hvor folk køber mange varer, og hvor der skal bruges endnu flere hænder til test og sundhedssektoren.

»Omikron kan forsinke det tidspunkt, hvor inflationen bliver normal. Så stiger risikoen også for, at den bliver hængende,« siger Las Olsen.

Læs også
Top job